"Bypolitik og tendenser i erhvervsudviklingen"

DGI-byen Tietgensgade 65, København onsdag den 29.september 1999

Den nuværende byplanpraksis har resulteret i meget store udlæg af arealer til erhvervsudvikling ofte i periferien af byerne. De store nyudlæg og den manglende anvendelse af de eksisterende erhvervsområder i byerne kan ende i en opløsning af byen som en attraktiv ramme for erhverv, boliger og indkøbsmuligheder.

Byspredningen gør det vanskeligt at overvinde barriererne for genanvendelsen af de ældre havne- og erhvervsområder i byerne, som langsomt vil forslumme. Tidligere investeringer i infrastruktur mv. vil gå tabt og serviceniveauet i de offentlige ydelser vil blive forværret. F.eks. vil byspredningen mindske underlaget for den kollektive trafik.

Indhold:

• Velkomst og introduktion ved udvalgets formand Peter Maskell
• Erhvervsudviklingens rolle i bypolitikken  ved by- og boligminister Jytte Andersen
• Aktuelle ændringer i erhvervsstrukturen ved kontorchef Jesper Rasmussen, Erhvervsfremmestyrelsen
• Erhvervenes konkrete lokaliseringsønsker, tendenser og erfaringer fra Danmark ved direktør Kurt Albæk, Sadolin og Albæk
• Erhvervsstruktur og beskæftigelse på subkommunalt niveau ved seniorforsker Henrik Christoffersen, AKF
• Indvandrernes deltagelse i bylivet og i erhvervslivet ved sekretariatsleder Ole Hammer, Højskolernes sekretariat
• Internationale tendenser med hensyn til offentlig regulering ved Senior Lecturer Michael Edwards, University College London
• Udbuddet af erhvervsarealer i Danmark ved kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Miljø- og Energiministeriet
• Plenumdebat
• Indlæg ved teknisk direktør Mette Lis Andersen, Hillerød Kommune
• Indlæg ved teknisk chef Ole Horskær Madsen, Ishøj Kommune
• Indlæg ved informationschef Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere
• Opsamling og afrunding ved udvalgets formand Peter Maskell

Velkomst og introduktion

ved udvalgets formand Peter Maskell

Formanden bød velkommen til dagens arrangement, og udtrykte særligt sin glæde over, at by- og boligminister Jytte Andersen ville indlede seminaret.

Formanden omtalte udvalgets kommissorium og nedsættelse, som skal ses i sammenhæng med regeringens ønsker om en styrket bypolitik. Arbejdet er lige begyndt, og der foreligger endnu ikke resultater. Parallelt med igangsættelsen af udredningsopgaver gennemføres seminarer, hvoraf dagens er det første.

Formanden så tre hovedopgaver: at kortlægge, at analysere og at stille forslag. Tilsvarende var der tre sammenhængende problemkredse: byspredning, bysamling samt mulighederne for samlokalisering.

Det vurderes, at der i dag er større muligheder for at samlokalisere boliger og erhverv og ikke i samme udstrækning som tidligere behov for at adskille boliger og erhverv i særlige kvarterer. IT-virksomhederne har andre beliggenhedskrav, og mange virksomheder har en ændret produktionsgang, så det er mere relevant at se på den enkelte virksomheds miljøbelastning end på, hvilken branche den tilhører.

En vigtig del af udvalgets arbejde bliver at vurdere kvaliteten af de eksistererende virkemidler samt overveje, om der på nogle områder er behov for supplerende virkemidler. Man kan således tale om et serviceeftersyn af virkemidlerne.

Der er i dag flere faktorer, som gør det mere økonomisk attraktivt at lokalisere virksomheder i byvækstområder end i ældre erhvervsområder, hvor forskellige barrierer skal overvindes. Det har medført udlæg af meget store, nye erhvervsarealer. Ved en revurdering af virkemidlerne og spillereglerne for byens udvikling må det derfor også overvejes at tage nye metoder i brug, som ændrer spillereglerne for, hvordan markedskræfterne påvirker byens udvikling.

Erhvervsudviklingens rolle i bypolitikken

ved by- og boligminister Jytte Andersen

Ministeren havde glædet sig til at komme til det første seminar i en række som det erhvervs- og bypolitiske udvalg holder. Også fordi det var et perfekt sted at vælge for afholdelse af seminaret. Stedet (DGI-byen) viser, hvordan man kan ændre et område, hvis man vil.

Som led i den samlede byfornyelsesindsats på Vesterbro er området ved Halmtorvet ved at blive forvandlet til en særdeles attraktivt del af København med boliger, erhverv og en lang række aktivitetstilbud. Området er et levende eksempel på, at det gennem et tæt samarbejde mellem lokale beboere, erhvervslivet, kultur- og idrætsforeninger mv. kan lykkes at skabe kvalitet og nyt liv i nedslidte byområder.

Det erhvervs- og bypolitiske udvalg er nedsat som opfølgning på den bypolitiske redegørelse, som ministeren fremlagde i februar 1999. Ministeren lagde vægt på, at udvalget arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og med indragelse af forskellige politiske niveauer, erhvervslivet mv.

Udvalget skal vurdere behovet for at lempe administrative regler eller indføre nye virkemidler, der kan fremme nye virksomheder og erhvervsudvikling inde i byerne. Der skal blandt andet ses på de incitamenter, der i dag ofte gør det mere attraktivt for virksomhederne at flytte ud til motorvejene end at blive inde i byerne.

Idealet for den fremtidige by ligner på en måde den by, nogle af os husker fra vores barndom. Der var værksteder og virksomheder i de fleste karreer og butikker på de fleste gadehjørner. Mange havde deres arbejdsplads i cykelafstand fra boligen, så transportomkostningerne var små - også i miljømæssig henseende. Det er næppe ønskeligt at vende tilbage til fortidens by, men i 1990erne har erhvervsudviklingen vist, at der opstår nye typer virksomheder, der ikke behøver at ligge fjernt fra boligerne, fordi de ikke frembringer støj, røg eller anden forurening.

For indvandrere og flygtninge er det mange steder lykkedes at skabe et aktivt og virksomt liv inden for erhvervsområder, hvor de har særlige kvalifikationer. Disse steder bliver indvandrerne ofte integreret i lokalområdet på en måde, der bidrager på en positiv og god måde til byens liv.

Ofte vil der også kunne skabes gode resultater ved, at det private og offentlige går sammen om fælles løsninger. At det kan lade sig gøre viser f.eks. Teglværkshavnen i København og Glasvejskvarteret i Odense. I udlandet er f.eks. Rotterdams havn et flot eksempel på en byomdannelse. Ministeren nævnte, netop hjemkommet fra et møde i Finland for EUs boligministre, at de bymæssige udfordringer synes at være de samme rundt om i de europæiske byer. Herhjemme er vi kommet langt, men der er fortsat behov for at gå nye veje.

Ministeren udtrykte håb om, at seminaret kunne give inspiration og konstruktive idéer til udvalgets videre arbejde, så der i sidste ende kan skabes grundlag for en mere dynamisk erhvervsudvikling i vores byer og boligområder.

 

Aktuelle ændringer i erhvervsstrukturen

ved kontorchef Jesper Rasmussen, Erhvervsfremmestyrelsen

Gav et overblik over Dansk erhvervsliv fordelt på ressourceområder: fødevarer, energi/miljø, turisme, IT, transport. Fødevareindustrien stagnerer mens bygge- og boligsektoren stiger (konjunktur afhængig). IT vokser ligesom transport-virksomhed.

Vigtigt at se nærmere på konkurrencen mellem byer. København konkurrerer med Berlin, Stockholm, Amsterdam og Helsinki. Hvordan slår overordnede tendenser igennem regionalt? Erhvervsudviklingen i København og Viborg sammenlignes. København har stor beskæftigelse indenfor turisme og medico/sundhed. Viborg har stor beskæftigelse indenfor fødevarer og energi/miljø.

Iværksættere anvendes som indikator for, hvilke erhverv der er på vej i Danmark. Dagens iværksætter er storby-iværksætter i byer over 50.000 indbyggere. Danmarkskortet hælder mod øst. Markant iværksættter-aktivitet i København. Fremtidens iværksætter er storby-iværksætter indenfor service. Kun hver tiende iværksætter findes indenfor industri.

Trends i erhvervsudviklingen: "hastighed" - konstant fornyelse og omstilling, "størrelse" - virksomheder splittes op i flere forskellige enheder, ydelserne bliver mindre, og tilsidst "viden" - erhvervsudviklingen bliver mere vidensintensiv.

"Hastigheden" får betydning for, hvor virksomhederne ønsker at lokalisere sig i byerne f.eks vil nærheden til metro og, lufthavn være afgørende parametre. Et område som Teglholmen får nye muligheder.

"Størrelsen" og opsplitningen af virksomhederne i flere forskellige enheder får betydning for, at virksomhederne skal have nærhed til beslægtede virksomheder i værdikæden. Afgørende at bestemte områder har den nødvendige "kritiske masse". Nordjylland har haft evnen til at "holde" på ingeniører.

Mere "viden" i erhvervsudviklingen stiller krav til udbygning af forskerparker både for store og små virksomheder, specielt for biotekvirksomheder, der har behov for laboratoriefaciliteter. Videnssamarbejde med myndigheder bliver vigtigt. Hvilke muligheder er der for at lokalisere virksomhederne i umiddelbar nærhed af vidensinstitutioner?

 

Erhvervenes konkrete lokaliseringsønsker, tendenser og erfaringer fra Danmark

ved direktør Kurt Albæk, Sadolin og Albæk

Erhvervenes konkrete lokaliseringsønsker. Markedet ændret væsentligt siden downperioden 1989 - 1994: Investorer langt mere professionelle, og brugerenes krav ændret til rammerne for virksomhederne. Øget fokus på arealforbrug pr. medarbejder i halvfemserne, visse brancher kan klare sig med 15 m2 pr. ansat.

IT og kommunikationsindustrien har sat skub i nytænkning, øget teamwork, cellekontorer på vej væk, ændret arbejdsmønster hos de ansatte. Projektorienterede arbejdsformer, specialteams, job og privatliv flyder sammen, 24 timers drift af virksomheder.

De ansatte stiller nye krav til offentlig transport, hyppigere afgange, drift-sikkerhed, ønsker om arbejdsplads tættere på bolig, bilen vil formentlig være attraktiv i aftentimerne, parkering for ansatte - natarbejde.

Øget fokus på totalomkostninger per ansat, fleksibel indretning, domicilbyggeri er fortid, fleksible kontorhuse er "in", workstation, mødefaciliteter, kantine, rengøring varme, el, elevatorer mv.

Fremtidsudsigterne for København city er flere tomme kontorlokaler ved næste downperiode, underskoven mangler, ejere må i gang nu. Øget fokus på boliger, som er langt mindre konjunkturfølsomme.

Københavns City vil blive centrum for kultur, entertainment og restauranter, boliger og centraladministration. Det kommende erhvervscentrum vil være Ørestaden, Sydhavnen, Nordhavnen, Ballerup og Greve.

Vigtige lokaliseringsfaktorer er: attraktive omgivelser som f.eks. langs havnen, nye byområder af høj arkitektonisk kvalitet, god infrastruktur, stationsnærhed.

Behov for gode boliger i København City, gode skatteborgere yngre og ældre generation, udenlandske medarbejdere, der bor i København i periode på 3-5 år. Store krav til kvalitet. P-pladser nødvendige. Langt de flereste af de nye borgere har en bil, ingen gider at gå fra Pilestræde til Israels plads for at hente bilen, når man skal ud at spille golf. Politikere og planlæggere er bagefter i konverteringen af industriejendomme. Tung industri findes ikke længere i Hovedstadsregionen.

 

Erhvervsstruktur og beskæftigelse på subkommunalt niveau

ved seniorforsker Henrik Christoffersen, AKF

Henrik Christoffersen præsenterede de første analyseresultater fra forskningspro-grammet "Mennesker i det agrare landskab" støttet af forskningsrådenes tværvidenskabelige forskningsinitiativ "Det agrare landskab i Danmark 1998-2001".

Projektet er baseret på socioøkonomiske data på individniveau med adresser som refererer til lokaliseringens bymæssighed inden for kommunen. Byområder er områder med mere end 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse (defineret som af Danmarks Statistik). Definitionen kan medføre, at jo flere der bor på landet jo færre registreres som boende på landet. Foreløbig haves tal fra 1996, men der skal også tilvejebringes tidsserier, som belyser forandringer over tid.

Projektet opererer med en opdeling af kommunerne i grupper efter indbyggertal, idet Hovedstadsområdet regnes som ét område. Inden for denne kategorisering opgøres det samlede antal af beskæftigede fordelt på arbejdsstedskommune, som herefter deles i arbejdspladser i kommunens største by, i kommunens øvrige byer og i kommunens landområder.

De foreløbige kørsler viser, at en gruppering af kommunerne efter graden af bymæssighed kun dårligt opfanger den reelle modsætning mellem byområder og landområder. Opgørelsen viser således, at der i alt er godt 300.000 beskæftigede i kommunernes landområder. Der er imidlertid kun en trediedel heraf, der ligger i "landkommuner", mens to trediedele ligger i bykommuner. I procent udgør antallet af beskæftigede i kommunernes landområder knap 12 procent af landets samlede beskæftigelse.

I diskussionen blev det - som også sagt af Henrik Christoffersen - påpeget, at de fleste arbejdspladser på landet ligger tæt på de større byer og reelt er de ikke "landdistriktarbejdspladser". Der er f.eks. ofte tale om mindre virksomheder i nedlagte landbrugsbygninger, tæt på byzonegrænsen.

Det blev også konstateret, at undersøgelsen alene tager udgangspunkt i indbyggertallet som afgrænsning mellem by og land, mens erhvervsområdernes zonestatus ikke forventes behandlet. Det kan betyde, at erhvervsområder og arbejdspladser beliggende i byzone betragtes som landområde.

Det bliver - når man taler om landdistriktsudviklingen - nødvendigt at skelne mellem de landdistrikter, der ligger tæt på de større byer og udkantsområder med større afstande til byerne. Der kan omkring byerne konstateres tendenser til bosætning i landdistrikterne og længere bolig-arbejdsstedsrejser, og det skal belyses, om disse boliger også trækker arbejdspladser med sig.

 

Indvandrernes deltagelse i bylivet og i erhvervslivet

ved sekretariatsleder Ole Hammer, Højskolernes sekretariat

Ifølge Danmarks Statistik var der i 1998 ca. 350.000 indvandrere og flygtninge samt deres efterkommere i Danmark, svarende til 6,5 procent af befolkningen. De gamle fremmedarbejdere bor i de største byer, mens flygtningene er spredt i de fleste af landets kommuner.

Indvandrere skiller sig ud på flere måder. Hvor den samlede arbejdsløshed i Danmark i 1997 var knap 8 procent var den 3 gange så høj blandt indvandrere. Omvendt er 16 procent af indvandrene selvstændigt erhvervsdrivende mod et dansk gennemsnit på 8 procent.

En central diskussion er, om man er indbygger eller indvandrer? I hvor mange generationer er man indvandrer, og skal man opgive sin egen kultur for at blive indbygger. Følelser og holdninger fylder meget i den danske diskussion. Det har normalt været en forudsætning, at indvandrerne skulle spredes, og at dette ville fremme integrationen som danskere.

I praksis er der i de støre byer sket en betydelig koncentration af flygtninge og indvandrere til bebyggelser, som ikke blev anset for tilstrækkeligt attraktive af danskerne, som fravalgte eller fraflyttede disse bebyggelser, mens indvandrerne ikke havde et tilstrækkeligt godt netværk til at flytte til en bedre lejlighed. Der er i dag kvarterer i de største byer, hvor omkring 90 procent af beboerne er flygtninge og indvandrere.

Det er centralt, at vi vænner os til at leve i den flerkulturelle by, hvor der er plads til forskellige normer. Der skal være plads til flergenerations-boliger, der skal være plads til grønthandlerne og de andre selvstændige erhvervsdrivende, så de ikke slås ud af 7-Eleven og de store butikker. Og vi skal gennemføre en byfornyelse, som ikke forudsætter en udskiftning af brokvarterernes befolkningsgrupper.

Indvandrernes indflydelse er for begrænset. Det er blevet en kommunal indtægtskilde for kommunerne at tjene penge på at lave aktiveringsprojekter, og én af konklu-sionerne i magtudredningsprojektet på Århus Universitet er, at de etniske minoriteter ingen indflydelseskanaler har.

Det blev i diskussionen fastslået, at der også er store fordele ved, at indvandrere bor i områder med ligesindede. De forskellige kulturer overlever, og der opstår en betydelig grad af selvkontrol.

Flere fremhævede det ønskelige i at få flere arbejdspladser placeret i boligområderne, f.eks. i de store almene bebyggelser til glæde såvel for indvandrere som for indbyggere.

Endelig blev det fastslået, at vi ikke er gode nok til at bruge indvandrere positivt. Vi betragter det ikke som en ressource at have indvandrere, og vi skal blive bedre til at bruge folks uddannelse. Vi skal også have en debat om, hvad danskheden egentlig er.

 

Internationale tendenser med hensyn til offentlig regulering

ved Senior Lecturer Michael Edwards, University College London

Senior Lecturer Michael Edwards fra University College London indledte med at pege på områder, hvor bypolitikken har en rolle i forbindelse med problemer der knytter sig til erhvervsudvikling, arealanvendelse og transport, herunder:

påvirkning af individuelle transportbeslutninger

påvirkning af virksomheders lokaliseringsbeslutninger og andre beslutninger

påvirkning af developeres beslutninger

påvirkning af ejendoms- og investeringsbeslutninger

Han fandt, at der opstår problemer for byudviklingen, fordi både individuelle og virksomheders transport- og lokaliseringsbeslutninger har en tilbøjelighed til at forringe byernes miljø. Det skyldes:

eksterne omkostninger generelt (eksternaliteter)

ulige prissætning af bil- versus offentlig transport

tendenser til overkoncentration på visse områder, f.eks. butikker, sygehuse, uddannelse

at developere og andre synes at foretrække monofunktionelle investeringer

mangel på institutionel struktur, der skaber rum for alternative udviklinger

Michael Edwards pegede på følgende, mulige policy instrumenter.:

Med hensyn til transport:

Højere priser på biltransport, evt. road pricing mv.

Bedre og billigere offentlig transport

Med hensyn til genanvendelse af eksisterende erhvervsområder:

Differentieret beskatning af investeringer, der favoriserer bylokalisering frem for lokalisering i åbent land

Subsidier til fremme af genanvendelse af gamle erhvervsområder, herunder til oprensning

Differentierede ejendomsskatter

Differentierede afskrivninger

Hvoraf de to sidstnævnte med succes har været anvendt i Londons Canary Wharf område.

Med hensyn til byplanlægning:

Re-zonering for at reducere forbruget af åbent land

Offentlige initiativer til fremme af udvikling i tomme erhvervsarealer (benyttet med succes i UK, Frankrig og Holland)

Specielle zoner til blandede byformål

Koordineret (offentlig eller privat-offentlig) ledelse af blandede byområder

Styring af lokaliseringer til forud fastsatte områder for at fremme bedre udnyttelse af offentlig transport (positive erfaringer med hollandske A-B-C zoner).

Endelig pegede Michael Edwards på, at blanding af byfunktioner ikke udelukkende medfører fordele:

For at reducere transport skal forskellige funktioner lokaliseres inden for en begrænset radius af nogle få hundrede meter, men ikke i den samme bygning.

Blanding af funktioner i den samme bygning kan være begrundet, men det bidrager ikke i sig selv til mindre opdeling (segregation) af byen.

Der er grunde til at undgå blanding af byfunktioner, f.eks. varelevering som finder sted døgnet rundt med store køretøjer; støj fra ventilation, caféer, teatre etc.; lugtgener fra restauranter mv.

 

Udbuddet af erhvervsarealer i Danmark

ved kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Miljø- og Energiministeriet

Store arealer er idag udlagt til erhvervsformål. Det areal der er udlagt til byerhverv, men er ubenyttet, er faktisk lige så stort, som alt det erhvervsareal, der er taget i brug historisk set. Landsplanafdelingen har gennemført analyse af erhvervsarealerne i kommuneplanerne. Analyserne viser bl.a., at mange af de nye erhvervsarealer er udlagt ved motorveje udenfor bygrænsen.

Flere ejendomsmæglere giver udtryk for, at erhvervsarealerne er svære at afsætte. Nye service- og vidensbaserede virksomheder stiller andre krav til omfang og kvalitet af arealerne.

Forslaget til landsplanredegørelse 1999, som har været lagt ud til offentlig debat, forslår bl.a., at kommunerne giver udlæg af erhvervsarealer et serviceeftersyn. Erhvervsudlæg skal afspejle de lokale og regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Landsplanredegørelsens offentlighedsfase medførte i alt 100 svar fra 13 amter, 116 kommuner, samt en række erhvervs- og interesseorganisationer. Ministeriet har således taget "temperaturen" på kommuner og amters mening om henholdsvis byspredning og bysamling.

Enkelte kommuner har oplevet stigende efterspørgsel på arealer til industri- og transportformål. Den mere vidensbaserede erhvervsudvikling behøver ikke nødvendigvis at betyde, at ældre industrierhverv vil forsvinde.

Mange kommuner bemærker, at det ikke er alle erhverv, som med fordel kan placeres i byerne. F.eks peger Århus Kommune på, at det ikke altid er muligt at omsætte strategien om integration af boliger og erhverv i praksis. Strategien må nødvendigvis blive baseret på konkrete nuancerede overvejelser. Aaskov kom-mune henviser til, at det erfaringsmæssigt set ikke er nogen god ide at blande boliger og erhverv.

Der er mange, der ønsker at kvalificere efterspørgslen på og behovet for erhvervs-arealer. Udlæg af arealer til erhverv skal ses i forhold til de enkelte egnes særlige udviklings-muligheder og vilkår. Flere ønsker et fleksiblet udbud af erhvervs-arealer. Kommunerne ønsker ikke at fraskrive sig fremtidens erhvervsudvikling. Den skal der være plads til.

Odense Kommune understreger, at der skal være mulighed for at tilgodese behov for nye velbeliggende og miljøegnede arealer. Randers Kommune supplerer med, at der er behov for at profilere såvel eksisterende som nye erhvervsområder tydeligere i forhold til hinanden.

Flere peger på, at det er svært at genanvende ældre erhvervsarealer, idet genan-vendelsen er forbundet med såvel miljømæssige som økonomiske risici. Mange er enige i, at der skal ske en revitalisering af de ældre erhvervsarealer i byerne.

 

Plenumdebat

Plenumdebatten blev med kontorchef Heino Jespersen som ordstyrer strukturet i tre forberedte indlæg med diskussion efter hvert enkelt.

1. indlæg ved teknisk direktør Mette Lis Andersen, Hillerød Kommune

Der er langt fra dagens indlæg og diskussioner til Hillerød. Kommunen kan godt lide rene boligområder, velfungerende industriområder og rigelige arealudlæg. Og mange kommuner mener, at det er nu, man skal sikre sig arealudlæg til erhverv - som nabokommunerne også gør.

Der ligger mange udfordringer i de rejste emner, og der foreligger en stor pædagogisk opgave, hvis den fremtidige erhvervsudvikling skal tænkes ind i en bymæssig sammenhæng. Tanken om den integrerede by er forståelig, men der er også mange arbejdspladser, der har brug for at ligge i nærheden af hinanden. Og der må også gerne være forskel på byerne.

Virksomheder kan ligge mange steder baseret på den moderne elektroniske kommunikation, men der er også behov for attraktive erhvervs- og videnmiljøer. Med hensyn til virksomhedernes placering bør det overvejes, om der i højere grad burde være tale om lokaliseringshjælp fra kommunens side.

Hjemmearbejdspladser i boligområder rejser problemer vedrørende trafik i området. Hvordan undgås egentlige erhverv? Eller skal dette accepteres? Disse spørgsmål kræver holdningsændringer og planovervejelser. Hjemmearbejdspladser kan være positivt, men medfører også problemer.

Mette Lis Andersen fandt det ønskeligt med en vis opblødning af stationsnærheds-princippet, der administreres stramt og uflexibelt.

Peter Maskell var enig i, at et pædagogisk aspekt her - som i alle udvalgsarbejder - er meget vigtigt. Det er vigtigt, at kommunerne tænker langsigtigt med hensyn til arealudlæg. Og der skal ikke lægges op til en lukning i forhold til nyudlæg. Hvor der er tale om meget rigelige arealudlæg, kunne man måske parkere nogle af arealerne og på amtsbasis foretage en nyvurdering.

Peter Maskell fandt, at der med hensyn til en række større funktioner er brug for en regional styring, men herudover kunne der på nogle punkter arbejdes med ændrede beskatningsmekanismer, som bidrager til ændrede spilleregler. Stationsnærhedsprin-cippet er udmærket, men det kan nuanceres, og der må uden for hovedstadsområdet tænkes i principper, som er tilpasset mindre bystørrelser.

Flere indlæg kommenterede diskussionen om arealudlæg: For det første er det relevant for kommunerne at tænke langsigtet, for det andet behøver det ikke at være et problem at have arealer liggende, som man ved skal blive til by, men som stadig er marker, og for det tredje vil det blive svært at få arealer ind igen, hvis de først er taget ud af byzonen. Hertil kommer, at et rimeligt udbud holder priserne nede, og at en yderligere beskatning af potentiel udvidelsesjord kan være generende for en langsigtet virksomhedsplanlægning.

 

2. indlæg ved teknisk chef Ole Horskær Madsen, Ishøj Kommune

Det er ønskeligt med en opblødning af stationsnærhedsprincippet. Vi har en stor mængde industriområder under afvikling, og der kommer ikke mere industri. Arealerne kunne anvendes til serviceerhverv, hvis stationsnærhedsprincippet kunne opblødes, og hvis man også kunne se kvaliteterne ved andet end tog.

Det er endvidere ønskeligt med en generel revurdering af planbestemmelserne. Kategorierne er forældede, og bør erstattes af nogle funktionsbestemte planbestemmelser.

Der bør også være bedre muligheder for regulering i lokalplaner. F.eks bør det kunne lade sig gøre at fastlægge et mindstemål for antallet af arbejdspladser i en lokalplan.

Endelig bør planlovens § 37 om tidligere landbrugsbygningers anvendelse til produktions- eller serviceerhverv indstilles til et serviceeftersyn, idet den medvirker til en byspredning.

Herefter diskuteredes behovet for nyudlæg af arealer til byformål, den relevante tidshorisont i kommmuneplanlægningen og administrationen af stationsnærheds-princippet.

 

3. indlæg ved informationschef Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere

Byerne er i dag gået i opløsning. Der er ikke tale om sammenhængende byområder, og der er tale om et funktionsopdelt bymønster i en stor skala. Bolig-arbejdssteds-rejserne bliver længere, og virksomhederne flytter mere rundt end tidligere. Kommu-neplanerne hænger ikke sammen, og der er ikke tilstrækkelige virkemidler til at tackle situationen. Den største udfordring er derfor at gennemføre en kommunal-reform med færre og større kommuner.

Vi ved for lidt om de fremtidige erhvervs karakter og deres ønsker til beliggenhed m.v.. Det er derfor vigtigt, at udvalget i det videre arbejde holder kontakt med ejendomsmæglere. Og så må vi overveje, hvorvidt det er forældet at tale om revision af de gældende byplanbestemmelser.

Peter Maskell fandt - også som en kommentar til Ole Horskær Madsen - at det er vigtigt at arbejde med nye redskaber og nye erhvervskategorier, som medtager emissioner, risici samt vare- og persontransport, og på denne baggrund fastlægge spilleregler for de enkelte virksomheder. Disse nye kategorier skal ses i sammenhæng med lokaliseringssystemer som stationsnærhedsprincippet eller lignende systemer.

Peter Maskell fandt, at vi ikke skal kaste plansystemet bort, men lave en gennemgang med henblik på eventuelle opstramninger og foreslå nogle supplerende virkemidler.

Den videre diskussion handlede om markedsmekanismer og om kommunernes rolle i byomdannelsen. Det blev således fremført, at vi gennem de byplanmæssige bestemmelser er med til at forenkle byen, således at vi mister et varieret prisniveau. Der er brug for arealer udlagt til industri, selv om efterspørgslen er lille, idet de deraf følgende lavere grundpriser giver plads til virksomheder under udvikling.

Der bør ligeledes ses systematisk på kommunernes rolle i omdannelsen. Kan en mere aktiv kommunal indsats være det nødvendige skub, som gør, at de mange barrierer for omdannelsen kan overvindes? Er det ønskeligt med en kraftigere kommunal indsats i samarbejde med private virksomheder, og er der behov for at tilvejebringe en pulje (kommunal eller regional/central) for at bidrage til en byomdannelse.

Endelig rejstes spørgsmålet om styringsmidler i den store region rundt om Øresund. Vi har i København et behov for kvalitetsboliger, men en aktuel lovgivning, som begrænser boligbyggeriet. På Skånesiden kan der bygges til et højere kvalitetsniveau og til lavere priser. Hertil kommer, at der er store byggemuligheder for byggeri på de vestvendte kyster mellem Helsingborg og Malmø.

 

Opsamling og afrunding ved udvalgets formand Peter Maskell