| By- og Boligministeriet: Notat om byfornyelse af erhvervslokaler, København november 1999. Indhold:
Erhvervslokaler omfattet af bygningsfornyelse Byfornyelsesloven er først og fremmest en boligsocial lov, der har til hovedformål at fjerne eller forbedre nedslidte boliger. Erhvervslokaler kan dog medtages i en beslutning om bygningsfornyelse, dog kun i begrænset omfang efter nærmere regler i loven. Nedrivning af erhverv kan foretages som led i bygningsfornyelse, hvis det sker for at skabe lys, luft eller friarealer for den omliggende boligbebyggelse, eller hvis erhvervsbygningen er til gene for boligerne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at erhvervsbygningen i sig selv er i dårlig tilstand, eller at den står tom og vil stå og forfalde og skæmme området. Ombygning af erhverv til boliger kan foretages på betingelse af, at erhvervet er nedlagt, at genanvendelse til erhverv er udelukket, at ombygningen ikke bliver for dyr, og at bygningen er bevaringsværdig. Ombygning af erhverv til fortsat erhvervsanvendelse kan kun foretages, hvis det sker af hensyn til den omliggende boligbebyggelse, og der kan kun blive tale om arbejder på klimaskærmen og etablering af tidssvarende opvarmning.
Etablering af erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med forsøg med helhedsorienteret byfornyelse Der er i byfornyelsesloven indføjet en bestemmelse om, at ministeriet kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe en beslutning om helhedsorienterede byfornyelsesforsøg. Beslutningen kan indeholde andre foranstaltninger, end de der støttes ved en "almindelige" beslutning. F.eks. foranstaltninger af beskæftigelsesfremmende karakter eller som er målrettet det lokale erhvervsliv med mere konkrete tiltag, f.eks. indretning af erhvervsmæssige aktiviteter i lokaler, såfremt det fremmer den generelle positive udvikling af området. Der er endnu ikke igangsat projekter efter forsøgsbestemmelsen. I givet fald skal støtten til projekterne afholdes indenfor den ordinære ramme til helhedsorienteret byfornyelse, som er 150 mill.kr. pr år. Der ydes op til 100 % refusion til forsøgsudgifterne og rammen for den enkelte beslutning kan forhøjes fra den normale 10 mill.kr. til 25 mill.kr.
Erhverv som tema i byfornyelsesforsøg Ministeriet kan efter byfornyelseslovens forsøgsbestemmelse yde støtte til kommuner, der gennemfører bygningsfornyelsesforsøg. Støtten gives i form af ekstraordinær byfornyelsesramme og som forhøjet refusion til forsøgsudgifterne. Der gives støtte til foranstaltninger, der ikke i øvrigt ydes støtte til. Nedenfor beskrives igangværende forsøg og udredningsopgaver. I forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsen på Vesterbro er der med støtte fra forsøgsbestemmelsen i den gamle byfornyelseslov ansat en erhvervskonsulent, der har til opgave at vejlede og hjælpe de handlende og andre erhvervsdrivende igennem byfornyelsen. Ansættelsen ophører i år 2000 og afsluttes bl.a. med et seminar om erhvervsudvikling i byfornyelsesområder samt udsendelse af pjece- og vejledningsmateriale. Byfornyelseskontoret har i 1998 givet SBI tilsagn om støtte til gennemførelse af 2 udredningsprojekter : Erhvervsudvikling, byfornyelse og bypolitik samt Erhvervsudvikling, nye erhverv og byfornyelse. Det første projekt har til formål at identificere byfornyede områder, hvor man har erfaringer med særlig indsatser til at fremme erhvervsudviklingen, samt på basis heraf at udarbejde et forskningsprogram for følgeforskning i forbindelse med forsøgs- og udviklingsaktiviteter indenfor byfornyelsen. Det andet projekt har til formål i to udvalgte byfornyelsesområder, at beskrive de erhvervsstrukturelle ændringer og på basis heraf stedfæste nye byerhverv, deres bidrag til byens liv, og de måder hvorpå man via byfornyelsen kan styrke dem med henblik på hele bydelens virke samt undersøge de erhverv, der er flyttet, som følge af byfornyelsen.
Erhverv i kvarterløftområderne I forbindelse med Kvarterløftprojektet i Holmbladsgade, der bl.a. støttes via forsøgsbestemmelsen i den gamle byfornyelseslov, ydes støtte til aflønning af en erhvervskonsulent.
Byfornyelsesselskabernes rolle i byfornyelsen Efter den tidligere saneringslov kunne saneringsselskaberne tage initiativ til sanering og kunne selv vedtage en saneringsplan. Den offentlige støtte fra stat og kommune blev administreret af selskaberne. Efter byfornyelsesloven kan byfornyelsesselskaberne ikke selv vedtage en bygningsfornyelsesbeslutning. Kommunerne kan antage et byfornyelsesselskab til at aflaste kommunen under planlægning og gennemførelse af byfornyelse. Selskabets funktion er således formelt at være forretningsfører/konsulent for kommunen. De godkendte byfornyelsesselskaber har ikke nogen særstatus i forhold til andre rådgivere. Kommunen kan frit vælge mellem, om den vil antage et af de godkendte selskaber eller en anden, privat rådgiver. I udlandet kender man til særlige udviklingsselskaber, som kan forestå byplanlægning og byfornyelse af et område og det efterfølgende nybyggeri og den videre udvikling af området. De danske byfornyelsesselskaber kan ikke fungere som sådanne udviklingsselskaber, de kan ikke påtage sig disse mere vidtgående funktioner.
Hvis der efter bygningsfornyelsesbeslutningen skal rådes over en ejendom og ikke opnås en frivillig ordning med ejeren, har kommunen mulighed for at ekspropriere ejendommen. Der foretages ikke nogen central registrering af, hvor tit der eksproprieres, og hvor tit der indgås frivillig aftale. Der foreligger derfor ikke statistiske oplysninger herom.
Forurenet jord i byfornyelsesområder I et område, der skal byfornyes, kan der være grunde, der er forurenede som følge af erhvervsvirksomhed. Det kan så blive nødvendigt at foretage oprensning af jorden, inden der etableres fællesanlæg eller opføres nybyggeri. Her er udgangspunktet, at oprensningen ikke kan foretages som en del af bygningsfornyelsen. Byfornyelsesmidlerne må ikke anvendes til det formål. Det accepteres dog, at kommunens udgifter til forundersøgelser kan medtages som en byfornyelsesudgift. Endvidere kan kommunen ved friarealforbedringer medtage beskedne udgifter til afhjælpningsforanstaltninger som følge af forurenet jord.
Opgørelse over, hvor meget erhverv, der er nedrevet Efter den tidligere og den nugældende byfornyelseslov er der i de senere år blevet nedrevet følgende m2 erhvervsareal: 1992: 27.658 Der foreligger ikke statistiske oplysninger til specificering af disse tal på forskellige erhvervskategorier.
Lejetilskud til erhvervsvirksomheder ved fraflytning Når en erhvervsvirksomhed skal fraflytte som følge af bygningsfornyelse, kan der ydes et tilskud på 75 pct. af forskellen mellem den nye, højere leje og den hidtidige leje. Tilskuddet aftrappes over 5 år. Det kan ikke aflæses på Finansloven eller registreres på anden måde, hvor meget bestemmelsen anvendes i praksis. Det kan formodes, at bestemmelsen ikke anvendes ret meget, idet der efterhånden ikke er så mange egentlige produktionsvirksomheder tilbage i de typiske byfornyelsesområder.
|
