Miljøstyrelsens industrikontor:
Indlæg til Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg. København, februar 2000.

Indhold:

• Lidt til en indledning
• Håndbog i planlægning
• Lidt om støjgrænser
• Lidt om støjproblemer fra forretninger og små virksomheder
• Lidt om støjproblemer med nyoprettede boliger i gamle erhvervsområder
• Lidt om luft- og lugtforurening.
  
  

Lidt til en indledning

Et af de overordnede formål med miljøbeskyttelsesloven er at forebygge og bekæmpe forureningen. Planlovens formål er bl.a. at værne landets natur og miljø og sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår.

I medfør af miljøbeskyttelsesloven er der udmeldt en række vejledende grænseværdier, bl.a. for støj, lugt og luftforureninger. De vejledende grænseværdier udgør en del af det grundlag, som de lokale miljømyndigheder benytter for deres arbejde med miljøbeskyttelsen.

De vejledende grænseværdier bliver i praksis betragtet som maksimale grænseværdier for acceptabel forurening, og lempelser kan som udgangspunkt kun finde sted, hvis der i konkrete tilfælde foreligger særlige omstændigheder. Flere af vejledningerne indeholder dog retningslinier for lempelser af normerne for bestående virksomhed, dvs. virksomheder anlagt før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974.

Desuden er en række virksomhedstyper, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg, reguleret af bekendtgørelser med bindende grænseværdier hovedsageligt vedrørende emissioner til luft. Disse bekendtgørelser er ofte baseret på EU-direktiver.

Miljømyndighederne behandler og meddeler miljøgodkendelse til 'særligt forurenende virksomheder', hvorunder disse virksomheders lokalisering vurderes.

Desuden føres tilsyn med alle former for forurenende virksomheder; en del heraf er at behandle klager over miljøulemper. Reguleringen af forureningen sker ved at meddele påbud, ud over - for de 'særligt forurenende virksomheders' vedkommende - ved miljøgodkendelser.

Miljøbeskyttelsesloven forudsætter forskellige beskyttelsesafstande afhængig områdernes anvendelse og funktioner. I forhold til støjbelastning skelnes der mellem forskellige anvendelser af naboområder, således at der er er lavere støjgrænser i forhold til boliganvendelse end i forhold til andre erhvervsanvendelser. I forhold til luftforurening er grænseværdierne for en virksomheds bidrag til den lokale forurening fastsat ud fra såvel miljø- som sundhedsmæssige kriterier, hvorimod der ikke tages hensyn til, hvad området som omgiver virksomheden anvendes til.

Også planlægningen foregår decentralt. Kommunerne vedtager kommune- og lokalplaner inden for de rammer, som fremgår af de relevante regionsplaner. Her har kommunen mulighed for at forebygge konflikter mellem erhvervsinteresser og miljøbeskyttelsesinteresser. Der kan således opstå et samspil mellem planlægningen og miljøbeskyttelsen, som er uddybende beskrevet i Planstyrelsens og Miljøstyrelsens publikation "Håndbog i planlægning" fra december 1991.

Håndbog i planlægning

Håndbogen giver en række eksempler på virksomhedstyper og giver anvisninger på, hvordan man planlægningsmæssigt kan forbygge forurening og miljøgener. Virksomhedstyperne inddeles i 7 klasser efter deres typiske forurening, og til hver klasse hører en anbefalet minimumsafstand til boliger:

Klasse 1 Virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig

påvirkning af de nærmeste omgivelser og kan integreres med boliger. Der er tale om forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik (anbefalet afstand: 0 meter).

Klasse 2 Virksomheder, som giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning

af de nærmeste omgivelser, og som derfor kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne type omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier, elektronikværksteder og fx. laboratorier (anbefalet afstand: 20 m).

Klasse 3 Virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og

småafkast giver anledning til mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder, evt. i randzonen, hvis området er zonet, fordi denne virksomhedstype ofte vil være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Indenfor denne klase falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder (anbefalet afstand: 50 m).

Klasse 4 De mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder.

Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier (anbefalet afstand: 100 m).

Klassificeringen og 'beskyttelsesafstanden' er angivet i forhold til boliger. Er der tale om andre funktioner som fx. butikker, hotel eller kontorer, som ikke er lige så forureningsfølsomme som boliger, kan der benyttes en reduceret afstand, hvis der alene er tale om lokale påvirkninger eller gener. Herved bindes de pågældende arealer dog til ikke senere at kunne anvendes til boliger eller tilsvarende forureningsfølsomme formål.

Lidt om støjgrænser

Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 indeholder de vejledende støjgrænser. Der er forskellige vejledende støjgrænser for forskellige typer af områder, fordi der allerede ved udmeldingen af vejledende støjgrænser er sket en afvejning ud fra områdernes forskellige støjfølsomhed, herunder bl.a. baggrundsstøjen. Der er også forskellige vejledende støjgrænser for dagperioden, aftenperioden og om natten.

Uddrag af vejledningens tabel 2.2.2:

I vejledningens afsnit 2.2.3 og kapitel 3, samt i Appendiks til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 "Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder" er sammenhængen mellem vejledende støjgrænser og arealanvendelse diskuteret.

Lidt om støjproblemer fra forretninger og små virksomheder

Efter Miljøstyrelsens erfaring er de væsentligste støjproblemer i forbindelse med butikker, småværksteder og små virksomheder sådanne støjproblemer, som hører sammen med kørsel til og fra virksomheden - herunder kørsel med varer. For forretninger er der således særlige problemer i tilknytning til varelevering i de tidlige morgentimer. Der kan undtagelsesvis være støjproblemer med ventilationsanlæg eller køleanlæg, fordi anlæggene er konstrueret eller placeret uhensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen vurderer fortsat, at sådanne virksomheder kan indplaceres i eller op til boligområder uden miljømæssige problemer, når problemerne med trafikken kan løses.

Der er ofte støjproblemer med kraftig musik fra restaurationer, diskoteker eller festlokaler, som er anbragt for nær boligområder og / eller med utilstrækkelig lydisolation. Virksomheder med megen kørsel (taxaer, vognmandsforretninger og tilsvarende) giver anledning til en hel del støjproblemer, især med kørsel i aften- og natteperioden.

Lidt om støjproblemer med nyoprettede boliger i gamle erhvervsområder

Det er grundlæggende Miljøstyrelsens mening, at boliger og støjende virksomheder ikke skal blandes.

Det er understreget i Appendiks til Vejledning 3/1996, at for enkelt liggende boliger, som ellers ligger i et erhvervsområde (med vejledende støjgrænser 60 dB døgnet rundt) benyttes de vejledende støjgrænser for boliger i blandet bolig-/erhvervsområde, som er 55/45/40 dB. Hvis et erhvervsområde, som er under afvikling fx. en erhvervshavn, udbygges med boliger, vil det derfor blive yderst vanskeligt for de tilbageblevne virksomheder at kunne fortsætte deres aktivitet.

Lidt om luft- og lugtforurening.

Regulering af luftforureningen fra virksomheder følger Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Luftforureningen reguleres uafhængigt af virksomhedens beliggenhed. Emissionsgrænser og dermed emissionen fra virksomheden fastsættes ud fra den forurening en virksomhed ville være årsag til, hvis der ikke blev foretaget forureningsbegrænsning (virksomhedens potentielle forurening). En virksomheds maksimale bidrag til forurening i omgivelserne er i luftvejledningen anført som B-værdier, som er fastsat ud fra såvel miljø- som sundhedsmæssige kriterier. B-værdierne gælder for hver enkelt virksomhed for sig.

Ved regulering af luftforureningen tages der således ikke hensyn til, hvad området, som omgiver virksomheden anvendes til.

Lugt reguleres efter Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Generelt er det for de enkelte virksomheder fastsat maksimumskoncentrationen af lugt for 1 minuts midlingstid ikke må overskride 5-10 gange lugttærsklen.

Der skelnes ikke mellem bolig eller industriområder, men det anføres, at i visse tilfælde kan koncentrationen lempes med en faktor 2-3 i åbne landområder.

Med hensyn til luft- og lugtforurening fra virksomheder skelnes der således ikke mellem de områder, som forurenes af virksomhederne, idet kravene til maksimal forurening er det samme for et boligområde som for eksempel for et industriområde.

Noget andet er, at der kan være andre gener ved at være nabo til en stor virksomhed. Der kan være tale om visuelle forhold, belastning af området med tung trafik, omlastning af råmaterialer og affald med mere. Forhold som ikke er ønskværdige i eller nær et boligområde.

Flere typiske havnerelaterede erhverv som fiskeri, korn- og foderstofforretninger, kul- og olieoplag, sten-, ler- og grus og andre råmaterialer giver som eksisterende virksomhed ofte anledning til større eller mindre gener (støv og lugt – foruden støj), som i forhold til følsomme arealanvendelser som bolig o.l. kan give anledning til klager og påbud efter miljøbeskyttelsesloven, der på sigt kan fortrænge sådanne erhverv fra deres ’naturlige’ placering med let adgang til søværts transport. Udnyttelse af ledigblevne arealer til boligformål nær sådanne virksomhedstyper bør derfor ske efter en nøje planlægning, der sikrer "bufferzoner" omkring disse potentielt forurenende virksomhedstyper.