Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg:
Noter fra udvalgets konference på Hindsgavl, maj 2000. København, maj 2000.

Konferencen afholdt i tilslutning til udsendelse af udvalgets delbetænkning "Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg, april 2000"

Program:

Velkomst og introduktion
Professor dr. merc. Peter Maskell

Byen som attraktiv ramme for erhvervsudviklingen
By- og boligminister Jytte Andersen

Hovedlinier i udvalgets delbetænkning
Professor dr. merc. Peter Maskell

Kommunernes forventninger til en bypolitik
Formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye

Amtskommunernes synspunkter på erhvervs- og bypolitik
Formand for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, Amtsrådsforeningen
amtsrådsmedlem Annette Nisbeth

Bypolitikken og "den gode by"
Arkitekt m.a.a.. Dennis Lund, Møller & Grønborg

Behovet for en aktiv byledelse - problemer og muligheder
Civ. ing. Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne

Paneldebat og plenumdebat

Ordstyrer Politisk redaktør Erik Meier Carlsen, B.T.

Velkomst og introduktion
ved udvalgets formand Peter Maskell

Formanden bød velkommen til konferencen og redegjorde for baggrunden for udvalgets arbejde. Formanden præciserede, at udvalget har haft til opgave at foretage et serviceeftersyn i forhold til den måde vi regulerer vore byer på. Udvalget har samtidig haft til opgave at vurdere, hvorvidt de rette virkemidler er tilstede i forhold til at forbedre vore byer for både borgere og virksomheder.

Den bagvedliggende problemstilling for udvalgets arbejde er bl.a., at der foretages store arealudlæg til erhverv samtidig med at der er ledigblevne erhvervsarealer i byerne. Udvalget mener, at der er en bred erkendelse af, at mulighederne er til stede for at skabe sammenhængende og levende byer, og at det lader sig gøre at fjerne barrierer for en genanvendelse af ældre, ledigblevne erhvervsarealer.

Formanden påpegede, at udvalgets delbetænkning er et diskussionsoplæg og, at udvalget meget gerne modtager kommentarer og forslag i forbindelse med de foreløbige overvejelser og anbefalinger, der fremsættes i delbetænkningen.

Byen som attraktiv ramme for erhvervsudviklingen
ved by- og boligminister Jytte Andersen

Ministeren takkede formanden og udvalget for deres arbejde. Ministeren glædede sig over delbetænkningens form som diskussionsoplæg, der halvvejs i udvalgets arbejde lægger op til en høring svarende til regeringens folkehøringer.

Baggrunden for konferencen er regeringens bypolitiske redegørelse, hvor man har præsenteret en vision for en ny måde at indrette og udvikle vore byer. Visionerne for regeringens bypolitik er et ønske om at skabe de bedste betingelser for en bæredygtig by, hvor livsvilkår og livskvalitet er i centrum.

Ministeren påpegede, at udvalgets brede sammensætning er gavnlig, fordi det giver mulighed for at gå på tværs af de to spor som den bypolitiske indsats koncentreres om nemlig det boligsociale spor og det vækstorienterede spor. Det er nødvendigt med en bred indsats, hvorfor ministeren har igangsat en lang række initiativer bl. a. Bypuljen, Byforum og kvarterløftprojekterne. Bypolitik er en proces, som aldrig finder sin endelige afslutning, og at man ikke skal forvente at se resultater på kort sigt. Der er dog store forventninger til de mange gode og perspektivrige projekter, der er skubbet i gang - mere end 40 projekter, fordelt over hele landet og indenfor de enkelte indsatsområder, har indtil nu opnået støtte.

Ministeren ser frem til, at Byforum nu offentliggør resultaterne af det foreløbige arbejde. Arbejdet er særligt vigtigt, fordi det tager udgangspunkt i borgerinddragelse i byomdannelsen og f.eks. spørger indvandrene, hvordan de selv ønsker at bo.

Ministeren fortalte, at hun netop har lanceret årets tema "Et fælles boligområde", som fokuserer på integration og nye erhvervsmuligheder i de svage bydele. Også i byfornyelsen og kvarterløftprojekterne arbejdes der målrettet med at få integreret erhverv i byudviklingen. Blandt andet i Københavns Nordvestkvarter stiler man i øjeblikket mod at få etableret et forpligtende samarbejde mellem borgere og erhvervsliv og derved sætte en positiv spiral i gang.

Udvalgets arbejde giver anledning til en spændende diskussion og bidrager til at sætte en dagsorden for, hvordan vi kan opnå den gode, levende by. Ministeren understregede, at perspektiverne ved omdannelse af byen fremfor byspredning er helt centrale, og at der er store udviklingsmuligheder i arealer, der tidligere har været anvendt til havnefunktioner, jernbane eller andre industriformål. Faktum er, at der i mange byer er sket en udhulning af bymidterne. Genanvendelse af sådanne arealer passer såvel med udviklingen af IT som med borgernes ønsker om nærhed mellem job, bolig, indkøb og fritidsaktiviteter. Det er også sammenfaldende med et politisk ønske om at bryde med den funktionsopdelte by.

Byspredningen og den opdelte by er uheldig, fordi den lægger boligområder øde hen i store dele af døgnet og indbyder til kriminalitet. Den gode by har i modsætning hertil liv både i dag- og aftentimerne. Der er en blanding af boliger og erhverv, service- og fritidstilbud, og der er en blandet beboersammensætning. Ministeren understregede, at det er helt afgørende at fremme erhverv i boligområder, men at man ikke nødvendigvis alene skal fokusere på at skabe arbejdspladser for de lokale beboere.

Kvarterløfts indsatsen i Kgs. Enghave har vist, at der ikke er mange lokale arbejdstagere, men at bydelen er ved at få et nyt image, som er en stor gevinst. Det har også en positiv effekt at andre mennesker færdes i området, hvorved fordomme nedbrydes, og der kan måske på et senere tidspunkt skabes arbejdspladser for bydelens borgere.

Flere af de almene boligområder lider i særlig grad under manglende aktivitet og ministeren fremhævede, at det er væsentligt at kigge nærmere på, hvad der kan gøres for at fremme integrationen af erhverv i disse områder. Arbejdet med Vollsmose peger på mange væsentlige problemer og erkendelser, der ikke er specielle for Vollsmose, men i betydeligt omfang afspejler situationen i Danmark generelt. Vollsmose har ligesom andre større almene boligområder i Danmark f. eks. Gjellerupparken og Brøndby Strand en stor andel af beboere, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i beboernes forskellige kulturelle baggrund og give mulighed for at udfolde sig og f.eks. etablere en handelsgade. Det er i hvert fald helt afgørende at få skabt arbejdspladser i disse områder.

Informationssamfundet giver her nogle muligheder, hvor man bl.a. bør tage imod den udfordring som det stigende telearbejde er. Hvor lejligheder er små, som f.eks. mange almene boliger, kunne man – også for at skabe et socialt fællesskab - etablere fælles "hjemmekontorer", hvor man kan dele en række fællesfaciliteter som kopimaskine, fax og lignende. Ministeren opfordrede derfor til at udnytte informationssamfundets muligheder til at skabe fornyet liv, aktivitet og arbejdspladser i boligområderne.

Ministeren opfordrede afslutningsvis til, at man i fællesskab fjerner de forhindringer der er for at få skabt liv i by- og boligområderne ved at revidere plan- og erhvervslove samt andre regelsæt. Der kræver at man tænker og handler på tværs af ressortområder. Ministeren afsluttede med opfordring til at ændre gældende praksis i de kommunale forvaltninger og gav samtidig et tilsagn om, at man også fra regeringens side vil være parat til at se på gældende lovmæssige barrierer.

Hovedlinier i udvalgets delbetænkning
ved professor dr. merc. Peter Maskell

Udvalgets formand Peter Maskell indledte med at opridse tre hovedtemaer for udvalgets arbejde:

• samlokalisering af boliger og virksomheder i byerne,
• genanvendelse af ledigblevne arealer og
• arealbehov og -rummelighed.

Spørgsmålet om mulighederne for samlokalisering af boliger og erhverv er et forsøg på at gentænke den funktionalistiske opdeling, som vores byer er bygget op omkring. Peter Maskell understregede, at der er nye muligheder for samlokalisering af boliger og erhverv, idet de nye erhverv har færre emissioner og støjgener. Det egentlige problem er den trafik som erhvervene genererer, hvorfor samlokalisering af boliger og erhverv skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds belastningsgrad og enkeltområders belastningskapacitet.

Herefter præsenterede Peter Maskell nogle overordnede principper for en arealklassifikation, der tager udgangspunkt i fire typer af områder: lokale byområder, særlige byområder, båndlagte byområder og landområder. Udgangspunktet herfor er, at en stor del af de lokale byområder skal være fri af forurening, mens der i andre byområder opereres med varierende belastninger. De båndlagte byområder omfatter byzonearealer uden for den sammenhængende by, der sikrer en rummelighed til 12 års byudvikling, mens landområderne opdeles i områder underlagt særlige beskyttelseskrav hhv. almindelige landområder.

Peter Maskell understregede, at udvalget med sin delbetænkning opfordrer kommunerne til at gøre status over bolig- og erhvervsområder for dernæst at udarbejde handlingsplaner med henblik på at optimere antallet og omfanget af byområder med ingen eller begrænset miljøbelastning. Peter Maskell pointerede, at hensigten med arealklassifikationen er at give et redskab til planlægningsarbejdet.

Samtidigt opfordres der til samarbejde mellem kommunerne i formulering af en erhvervspolitik og ved placering af virksomheder, der fordrer en beliggenhed i byens udkant med nærhed til det overordnede trafiknet.

Et andet centralt emne for udvalgets arbejde er udviklingen af vanillekransebyer, hvor udvalgets anbefalinger retter sig mod genanvendelsen af ældre erhvervsarealer i byerne. Sådanne områder har ofte en central beliggenhed i byen og rummer store potentialer for byudviklingen. Samtidig påpegede Peter Maskell, at der eksisterer en række barrierer for revitalisering af disse områder, men at udvalget peger på en række anbefalinger i forsøg på at overvinde, de forhindringer, udvalget har identificeret.

Peter Maskell præsenterede følgende foreløbige overvejelser og anbefalinger:

• muliggøre rækkefølgeangivelser i kommuneplanerne, der også omfatter de ældre byområder.
• tilkendegive en kommunal prioritering af udbygning og genanvendelse af erhvervsområder
• anvende lovgivningens eksisterende muligheder for ekspropriation i forbindelse med omdannelse af områder med komplicerede matrikelstrukturer, tilbageværende belastende virksomheder mv.
• etablere tilbudspligt og forkøbsret i forbindelse med salg af ejendomme over en vis størrelse i byomdannelsesområder
• etablere nye selskaber og/eller udvikling af nye lignende instrumenter til brug for byomdannelsen
• etablere statslige, regionale eller kommunale jordfonde

Peter Maskell redegjorde herefter for det tredje emne, som danner baggrund for udvalgets arbejde nemlig hensynet til det åbne land. Han illustrerede de store arealudlæg i udkanten af mange byer landet over ved angivelse af, hvor mange kommuner der ville have tilstrækkelige rummelighed til placering af en fremstillingsvirksomhed svarende til Toyotas nye bilfabrik beliggende på et 200 ha stort areal i Valenciennes i den nordlige del af Frankrig. Peter Maskell understregede, at årsagen til Toyotas placering er, at Valenciennes er beliggende i et stort vækstområde i den centrale del af Europa, hvorfor det er usandsynligt at tilsvarende virksomheder vil påregne en lokalisering i Danmark.

Udvalget har gennemført en kortlæggelse af arealudlæg i danske kommuner, der viser, at 15 danske kommuner ville kunne rumme en industri af denne størrelse og at yderligere 33 kommuner har en arealrummelighed på mere end 100 ha. På den baggrund understregede Peter Maskell, at arealudlæggene i mange danske kommuner er alt for rigelige, hvilket er uhensigtsmæssgt i forhold til at værne om det åbne land såvel som unødvendigt i forhold til at sikre en gunstig erhvervsudvikling.

Som følge heraf fremlagde Peter Maskell en række foreløbige overvejelser i forbindelse med at skabe en balance mellem bebygget og ledigt erhvervsareal:

• udvide anvendelsen af rækkefølgebestemmelser vedrørende bebyggelse af ledige nye eller ældre byarealer med boliger og/eller virksomheder
• placere ledige byzonearealer, som ikke forventes bebygget inden for en 12 årig periode, i en båndlagt ventezone
• fremme tilbageførelsen af byrandens båndlagte byzonearealer til landzone efter de i dag gældende regler i planloven
• fremme forståelsen for, at arealudlæg til miljøbelastende og transportintensive virksomheder ofte mest hensigtsmæssigt kan finde sted i fællesskab mellem flere komuner
• fortsat arbejde med en langsigtet perspektivdel i kommuneplanen, men således at arealerne, som er omfattet af disse overvejelser, forbliver i landzone
• sikre hurtig overførsel af arealer til byzone, hvis der i en by/kommune/egn opstår en uventet positiv erhvervsedvikling
• overveje bortskaffelse af utidssvarende driftsbygninger i landzone

Peter Maskell fremhævede afslutningsvist, at udvalget i sit videre arbejde vil se nærmere på erhvervsudviklingen i en række kommuner for at afdække, hvilke konkrete virkemidler der her er taget i brug.

Kommunernes forventninger til en bypolitik
ved formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye

Formanden for Kommunernes Landsforening Anker Boye savnede klarere visioner for byernes udvikling i debatoplægget. Han indledte med at opstille nogle centrale spørgsmål, der er kernen i kommunernes arbejde med den fremtidige byudvikling. Disse var centreret omkring følgende spørgsmål:

• hvordan skal vi bo i fremtiden?
• hvordan kan vi opnå kvalitet i byudviklingen set med borgernes øjne?
• hvordan skal de tanker og ønsker borgerne har spille sammen med de ønsker og visioner, erhvervslivet har?

Som udgangspunkt udtrykte Anker Boye skepsis overfor tanken om alene at byfortætte og genbruge gamle erhvervsareler og mente ikke, at det var hensigtsmæssigt at opstille begrænsninger for byernes arealmæssige vækst alene ud fra hensynet til det åbne land. Anker Boye understregede derudover, at Kommunernes Landsforening ikke er enig i, at kommunerne har udlagt alt for mange erhvervsarealer, som skal tilbageføres. Anker Boye mente at sådanne målsætninger vil betyde, at for snævre hensyn kommer til at styre, hvordan vores byer skal udvikle sig og understregede, at f.eks. integrationspolitikken er vigtig at have med, når byernes udvikling skal drøftes.

Anker Boye mente desuden, at det var urealistisk at indpasse en befolkningstilvækst på ca. 600.000 og en tilvækst af op til 300.000 boliger i løbet af de næste 40-50 år alene ved byfortætning. Anker Boye mente, at det var helt centralt at stille spørgsmålstegn ved, hvor det er vi vil hen i byudviklingen og pegede på, at man gennem byfornyelsen har arbejdet for at skabe lys, luft og grønne arealer og mindske støj- og miljøgener i byernes centrale dele. Samtidig har man arbejdet med at trafiksanere bymidterne og arbejder fortsat i mange byer målrettet med at mindske trafikbelastningen. Disse målsætninger for byudviklingen er både nyttige og frugtbare og har været med til at øge kvaliteten i vores byer. Anker Boye understregede derfor, at der skal være grundige overvejelser over, hvor det er man vil hen, hvis der skal skiftes kurs i bypolitikken.

Anker Boye påpegede, at langt de fleste kommuner i høj grad er opmærksomme på mulighederne for samlokalisering af boliger og erhverv, men mente samtidig at efterspørgslen primært retter sig mod traditionelle industri- og erhvervsarealer med god plads og gode tilkørselsforhold. Anker Boye gav udtryk for, at trafik i dag er den største miljøbelastning, hvorfor han påpegede, at samlokalisering af boliger og erhverv alene er mulig for en del af virksomhederne og næppe vil slå igennem som et dominerende mønster.

Anker Boye opfordrede kommunerne til et serviceeftersyn af deres arealudlæg for at klargøre behovet for erhvervsarealer og muligheder for genanvendelse af eksisterende erhvervsarealer. Som udgangspunkt må kommunerne nødvendigvis tænke langsigtet i deres planlægning, og en planperiode på 12 år er for kortsigtet. Han efterlyste i den forbindelse repræsentanter fra erhvervslivet til at tage del i planlægningen for at skabe de rette udviklingsbetingelser. Kommunernes Landsforening advarede mod at regulere på kommunernes arealudlæg udfra teoretiske beregninger om rummelighed og idealbetragtninger om fortætning. Anker Boye mente, at planlægningens rækkefølgebestemmelser er langt mere centrale at tage fat på, så man kan undgå spredt bebyggelse, men samtidig sikre at byerne har fortsat mulighed for at vokse indefra og ud.

Anker Boye fremhævede, at kommunerne bør udnytte det potentiale der er ved genbrug af eksisterende erhvervsarealer, for der er mange gevinster herved. Samtidig understregede han, at man i kommunerne er opmærksomme på dette og allerede er i gang med at omdanne eksisterende erhvervsarealer og at byomdannelsen og byfortætningen er i fuld gang. Anker Boye pegede i den forbindelse på muligheden for dannelse af udviklingsselskaber baseret på både privat og kommunal kapital til at tage hånd om de problemer, der ofte er i forbindelse med omdannelsen.

Anker Boye afsluttede med at understrege, at Kommunernes Landsforening mener, at det er vigtigt at skabe debat om den fremtidige erhvervs- og byudvikling og at Erhvervs- og Bypolitisk Udvalgs arbejde giver et fælles udgangspunkt for den videre diskussion. Byen skal have lov til at vokse, og som hovedprincip bør ske indefra og ud, men først og fremmest må der tages udgangspunkt i de enkelte – store som små - kommunes virkelighed. Kommunerne må skånes for nye reguleringer og firkantede krav fra centralt hold, lige som man ikke ønsker mere styring via puljer.

Amtskommunernes synspunkter på erhvervs- og bypolitik
ved formanden for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, Amtsrådsforeningen
amtsrådsmedlem Annette Nisbeth

Amtsrådsmedlem Annette Nisbeth indledte med at pointere, at det er væsentligt at rette opmærksomheden på den samfundsmodel, der vil afløse informationssamfundet i fremtiden og tage udgangspunkt i, hvad borgerne forventer. Anette Nisbeth gav udtryk for, at borgerne i fremtiden vil efterspørge et helt andet samfund, end det vi kender i dag. Det er et individorienteret samfund, hvor følelser fremfor viden er styrende, hvor der lægges mindre vægt på fællesskabet og hvor det i stedet er centralt at sætte eget liv i scene. Hvor det er afgørende at uddanne sig til nogen fremfor noget og hvor der fokuseres på dét, der kan bruges lige nu og her.

Annette Nisbeth fremhævede, at det væsentligste er at gøre arbejdet helhedsorienteret og at arbejde for bæredygtighed og borgerdeltagelse. Her er de velkendte temaer i debatten om udvikling af vore byer og erhvervsudvikling som arealudlæg, fornyelse af de gamle erhvervsområder i byerne samt stationsnære erhvervsområder langt fra er tilstrækkelige. En vision skal i stedet være udtryk for en helhedsorienteret tankegang, hvor man søger sammenhæng mellem trafik, miljø, erhverv og ikke mindst borgernes sociale kapital.

Annette Nisbeth tog udgangspunkt i Landsplanredegørelse 2000, der handler om regional udvikling og fysisk planlægning og hvor erhvervsudvikling og transport er centrale temaer. På det erhvervspolitiske område har der tilsvarende været et utal af initiativer, der har sat fokus på strategiudvikling og styrkelse af den regionale og lokale indsats. Annette Nisbeth tilsluttede sig målsætningen om en samlet byudvikling fra bymidten og ud, men fremhævede samtidig nødvendigheden af, at landdistrikterne må tænkes ind i den samlede planlægning. Der er behov for at se alle initiativer i en sammenhæng og at helhedsorienteringen bliver indarbejdet i ministeriernes arbejdsmåder.

Annete Nisbeth tilsluttede sig, at kommunerne foretager et arealeftersyn for at klargøre, om der er for rigelige arealudlæg til fremtidens erhverv og hvorvidt arealerne ligger optimalt i forhold til efterspørgslen. Samtidig fremhævede hun, at amterne ønsker, at der fortsat er mulighed for at tænke langsigtet i planlægningen og at der skal være plads til at pege på vækstretninger ud over den fastlagte 12 års horisont. Det kan forventes, at amterne vil være tilbageholdende med nye arealudlæg, hvor der på forhånd er rigeligt udlagt, men der kan næppe forventes en voldsom reduktion af allerede udlagte arealer.

Annette Nisbeth efterlyste nogle nationale målsætninger med indbygget fleksibilitet og med en forudgående debat om, hvad der er hensigtsmæssigt på sigt. Så kunne det forventes, at amterne og kommunerne følger op på de fælles nationale mål.

Afslutningsvis pointeredeAnnette Nisbeth, at man ikke kan dele ansvaret for den fysiske planlægning af henholdsvis byerne og landområderne mellem 2 ministerier, og opfordrede til at Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg’s arbejde i højere grad koordineres med Miljø- og Energiministeriets arbejde.

Bypolitikken og "den gode by"
ved arkitekt m.a.a.. Dennis Lund, Møller & Grønborg

Indlægget tog udgangsspunkt i, at man ved gennemførelse af analyser også er nødt til at tænke i form.

Dennis Lund præciserede, at bypolitik kan være midlet til at opnå den gode by og illustrerede herefter gennem en række eksempler, hvordan en sådan kan se ud. Han understregede behovet for arbejde ud fra en "urban tone", hvor udgangspunktet for byudviklingen er at skabe sammenhæng med den omkringliggende og bagvedliggende by. Dennis Lund lagde vægt på nødvendigheden af at arbejde med arkitektoniske kvartersplaner, hvor der bygges videre på eksisterende akser og skabes åbenhed og transparens i byen. Dennis Lund understregede muligheden for at udnytte vandelementet som et "byarkitektonisk greb" og føre vandstrømme ind i byer og boligområder.

Kommune- og lokalplaner savner ofte kvalitative arkitektoniske overvejelser på karre- og kvarterniveau, og de foreliggende kommuneatlasser tager i for høj grad udgangspunkt i de enkelte bevaringsværdige bygninger og i for lille grad i kvarterernes arkitektoniske kvaliteter og muligheder.

Dennis Lund påpegende afslutningsvis, at den praktiske tilgang til byomdannelssen kan indledes i et hjørne af byen og gradvis forbedre enkeltområder. Han understregede her vigtigheden af at forme "byens gulv" og at skabe et godt miljø i byen som helhed. I erkendelse af at der er knaphed på de økonomiske ressourcer til byomdannelsen pegede Dennis Lund på muligheden for at overføre økonomiske midler fra drift til anlæg (normalt henholdsvis 95 og 5 procent af en afdelings midler) i de kommunale budgetter.

Behovet for en aktiv byledelse - problemer og muligheder
ved civ. ing. Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne

Henrik Kærgaard tog udgangspunkt i sit arbejde i Vollsmose, hvorved en række problemfelterer blevet kortlagt. Der blev peget på en bred vifte af problemer af social art og mht. til integration samt problemer i forhold til organisation og funktionalitet i den offentlige forvaltning såvel som markante barrierer i relation til områdets image. Som forudsætning for genopretning af Vollsmose pegede Henrik Kærgaard på tre indsatsområder nemlig et familieprogram, en arbejdsmarkeds indsats og ikke mindst en organisatorisk omdannelse i den kommunale forvaltning.

Henrik Kærgaard understregede, at en sådan indsats ikke alene er nødvendig i Vollsmose, men i mange af de større almene boligområder. For disse områder gælder det, at der især er behov for at skabe arbejdspladser, hvor arbejdet med Vollsmose har vist, at det er afgørende at tage udgangspunkt i de lokale kulturer, der ofte er karakteriseret ved stærk selvstændighed. Henrik Kærgaard påpegede, at der er en grundlæggende uoverensstemmelse mellem den stærke selvstændighedskultur, der karakteriserer områdets beboere og ideologien i den sociale sektor såvel som i den danske velfærdsstat og understregede i den forbindelse, at de væsentligste problemer er sociale og ikke etniske.

Henrik Kærgaard påpegede afslutningsvist, at der er et grundlæggende behov for at ophæve den fagopdelte, hierakiske organisation i de kommunale forvaltninger, at overflytte organisationen til lokalområder, at simplificere og projektorientere administrationen samt klargøre ansvarsplacering i relation hertil.

Paneldebat og plenumdebat

Til besvarelse af spørgsmål fra konferencedeltagerne blev der nedsat et panel bestående af formanden for Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Peter Maskell, udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet, amtsrådsmedlem Annette Nisbeth, Amtsrådsforeningen, kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening, arkitekt Dennis Lund, Møller og Grønborg samt civilingeniør Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne .

Peter Maskell opsamlede dagens oplæg ved at bifalde de forskellige og også modsatrettede meninger, der blev givet udtryk for. Formanden anså, at essensen i et godt debatoplæg netop er at ægge til modsigelse. Peter Maskell understregede herefter, at det er centralt at skabe kvalitet i byudviklingen og at udvalget her har identificeret et behov for nytænkning. Formanden lagde vægt på, at en af udvalgets vigtigste opgaver er at klargøre kvalitetsaspektet, men at forudsætningen for at skabe kvalitet i byudviklingen er en politisk tilkendegivelse herom.

Der havde i debatten været en tendens til at fokusere på rummeligheden og byernes arealforbrug, og der var faldet udsagn om mulighederne for i højere grad at arbejde med rækkefølgeovervejelser og prioriteringer.

Peter Maskell påpegede i den forbindelse, at udvalget i sine foreløbige overvejelser og anbefalinger har lagt vægt på, at reguleringen af byudviklingen skal ske ad frivillighedens vej og med udgangspunkt i amternes og kommunernes situation. Kommunerne skal i deres planlægning have mulighed for at tænke længere end en 12 årig periode, men 50-100 år er for meget.

Undervejs i konferencen blev der rejst en række spørgsmål og kommentarer fra nogle af konferencedeltagerne.

• Jørgen Marstrand, teknisk direktør i Herning kommune påpegede, at der er mange praktiske problemer med fornyelse af ældre erhvervsområder først og fremmest grundet lovgivningsmæssige begrænsninger i byfornyelsesloven og i planloven. Der blev også peget på manglende koordinering af amtslige og kommunale interesser i forbindelse med omdannelsen af ældre erhvervsområder. Endelig pegede Jørgen Marstrand på, at der mangler risikovillig kapital, og at det ikke er nok med penge fra kommunekassen.

• Torkild Andersen, miljøkonsulent i Dansk Industri pegede i forlængelse af udvalgets anbefaling om at indarbejde trafikbelastning i den kommunale planlægning af byudviklingen på Håndbog for Miljø og Planlægning som et godt værktøj. Det blev dog også fremhævet, at de eksisterende støjgrænser gør det svært at samlokalisere erhverv med boliger, og at virksomheder i praksis presses ud, hvor der er ønske om at anlægge boliger. Der blev derfor efterlyst redskaber til at håndtere samlokaliseringen i praksis. Endvidere efterlystes økonomiske værktøjer til at hjælpe virksomheder fra områder, hvor der er ønske om samlokalisering og påpegede i øvrigt, at der er en mangel på implementering af miljømålsætningerne.

• Borgmester Erik Nielsen, Rødovre fremhævede, at Rødovre som en ældre forstad er en tæt befolket kommune med mange arbejdspladser og liv om dagen. Én af kommunens erfaringer er, at det kan være et problem for skolebørnene med erhverv i lokalområderne. Erik Nielsen konstaterede endvidere, at kommunerne er nødt til at reagere meget hurtigt, når de får en lokaliseringshenvendelse fra en virksomhed. Det er derfor nødvendigt at kommunerne har velplanlagte arealer liggende klar. Problematikken i Hovedstadsområdet bør stærkere ind i betænkningen.

Formanden for erhvervs- og bypolitisk Udvalg Peter Maskell besvarede spørgsmålene ved at gøre opmærksom på, at der i delbetænkningen er angivet konkrete virkemidler, men at udvalget håber på flere tilbagemeldinger i lighed med ovennævnte. Dette vil give mulighed for at få tænkt den fysiske planlægning sammen med planlægningen af den fremtidige erhvervsudvikling. Peter Maskell påpegede også, at løsninger skal findes i dialog og at der i udvalgets arbejde lægges op til en lang række forskellige virkemidler, hvoraf der hidtil kun er blevet fokuseret på meget få af disse.

• Ole Damsgaard, sekretariatschef i Dansk Byplanlaboratorium påpegede, at delbetænkningen er udtryk for to forskellige verdener, dels planlæggerverdenen der opfatter byen på klassisk vis og anser at den væsentligste opgave er at bremse byens vækst, dels den kommunale, decentrale verden der tager udgangspunkt i lokale værdier samt ønsket om selvstyre og ser byen som et landskab, som man frit kan bosætte sig i. Følgelig, blev det påpeget, er der et behov for at klargøre, hvad man forstår ved en by og ikke mindst have en forestilling om, hvordan fremtidens by skal se ud.

• Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi efterlyste, at udvalget i større udstrækning beskæftigede sig med kvalitetsbegrebet og med byøkologi og fandt, at hvis trafikken skal betale for den belastning, som den påfører, ville byerne se meget anderledes ud.

• Annette Kristensen, Helsingør kommune tilkendegav, at det i praksis er meget svært at gennemføre tværgående projekter, idet økonomien er bundet til sektorer i den kommunale forvaltning og efterlyste følgelig samlede økonomiske midler til lokal erhvervsfremme.

Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening medgav Ole Damsgaards kritik og påpegede, at der er et behov for at indsnævre afstanden mellem planlægningsverden og den kommunale, administrative verden i udvalgets videre arbejde. Vibeke Vinten påpegede, at udvalgets foreløbige arbejde, delbetænkningen, skal ses som en bruttoliste over enkeltmedlemmernes meninger og tilkendegivelser. Vibeke Vinten gav desuden udtryk for sympati med de kommunale problemer med at finde økonomiske midler til løsning af konkrete problemer, der går på tværs af sektorer.

Dennis Lund udtrykte også , at der er et skel mellem en idémæssig og en praksisbetinget tilgang til diskussionen og at der var et overordnet behov for en idémæssig udvikling af mål og midler med en præcisering af redskaber afhængig af, hvorvidt man søger udvikling og omdannelse midt i eller i udkanten af byen.

• Hans Kristensen, vicedirektør i Statens Byggeforskninginstitut efterlyste et mere bypolitisk udgangspunkt for delbetænkningens anbefalinger, der blev anset for at være unødigt arealorienterede. Der blev i den forbindelse efterlyst et mere kommunalt udgangspunkt for debatten med angivelse af hvilke problemstillinger kommunerne konkret står overfor, og hvilke handlemuligheder der er tilstede. Her blev der peget på nødvendigheden af at skabe et godt image for at sikre kvaliteten i det byggede miljø og på behovet for at identificere organisatoriske strukturer og omsætte byledelsen i et erhvervspolitisk handlingsprogram. Hans Kristensen efterlyste her en bredere tilgang til byledelse og bypolitik omfattende mere og andet end spørgsmål vedrørende den fysiske planlægning og planlægningen af den fremtidige erhvervsudvikling.

• Jonas Møller, informationschef i Byggeriets Arbejdsgivere uddybede dette synspunkt ved at tilkendegive, at det egentlige problem er, at afsættet for delbetænkningen er, at byen betragtes abstrakt, hvorfor problemerne fremstilles som generelle og derfor fremstår som irrelevante. Der blev følgelig efterlyst en differentiering af problemstillinger afhængig af forskellige former for og størrelser af byer. Der blev også efterlyst en præcisering af konsekvenserne af udvalgets forslag om regulering af udbud af byggejord især med henblik på prisudviklingen.

Rud Werborg, udviklingsdirektør i By- og Boligministeriet samstemmede, at der er nogle mangler og skævheder i delbetænkningen og at udvalgets videre arbejde bør sigte mod en samlet debat om beskæftigelsesmæssige tiltag, der følger det boligsociale spor hhv. det vækstorienterede spor.

• Roudaina Al Khani, Ph.D. studerende ved Kunstakademiet tog udgangspunkt i omdannelsen af havneområderne i København og efterlyste en social konsekvensanalyse i forbindelse tilflytning af boliger og erhverv til disse områder. Her mente Roudaina Al Khani, at det er nødvendigt at anskue byen via dens dynamik(ker) og ikke blot ud fra spørgsmål vedrørende lokalisering. I den forbindelse blev spørgsmålet om, hvordan man bruger en bys erhvervsposition til regional udvikling stillet, og det blev påpeget, at det er centralt at diskutere, hvilke erhverv man ønsker at styrke forud for planlægningen af den egentlige erhvervsudvikling.

Hertil svarede udvalgets formand Peter Maskell, at erhvervspolitikken i Danmark er karakteriseret ved at være meget liberal, hvor man som udgangspunkt stiller rammer til rådighed fremfor at udstikke restriktioner. Peter Maskell pegede i den forbindelse på behovet for at finde virkemidler, der er robuste og kan modstå økonomiske konjunkturudsving.

• Udvalgsmedlem Peter Pagh påpegede nødvendigheden af at klargøre retningslinierne for fordelingen af opgaver, kompetencer og ansvar. Forud herfor må der nødvendigvis være en diskussion af, hvad en god plan er, hvilket skal være grundlaget for udvikling at et system, der kan sikre gennemførelse heraf. (?KJ)

• Hans Schiøtt, rådmand i Århus kommune tilkendegav, at han så mange gode initiativer i delbetænkningen, men stillede spørgsmålstegn ved, om der er så mange ledige erhvervsarealer.

• Amtsrådsmedlem Annette Nisbeth fandt, at delbetænkningen var et teknisk oplæg, hvor hensynet til rummelighed og fleksibilitet ikke er medtaget og savnede især en diskussion af udviklingen af udkantsområder. Annette Nisbeth påpegede også, at der er store forskellige i danske byer og regioner, hvorfor der skal være en indbygget fleksibilitet i de overordnede rammer, der udstikkes for udviklingen.

• Annelise Molin, borgmester i Nexø Kommune samt forskningschef Nils Groes, AKF påpegede også nødvendigheden af at tænke landdistrikterne ind i bypolitikken særligt med henblik på "det gode liv på landet".

Udvalgets formand Peter Maskell kommenterede, at grundlæggende forhold vedr. kompetencer og ansvar nødvendigvis må klargøres, og at der fortsat ligger et stykke arbejde for udvalget i relation hertil. Udgangspunktet for alle anbefalinger skal være, at problemerne løses lokalt. Peter Maskell gjorde også klart, at udvalgets arbejde er afgrænset af dets kommisorium, hvorfor spørgsmål vedr. udvikling af landdistrikterne ikke indgår i udvalgets overvejelser.

Peter Maskell afsluttede konferencen med at understrege, at Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg hverken er det første eller sidste udvalg, der beskæftiger sig med spørgsmålene om omdannelsen og udviklingen af vore byer. Peter Maskell glædede sig over den brede interesse for at klargøre kvalitetsbegrebet i byudviklingen, som var blevet udtrykt.

Udvalgets arbejde har været og vil fortsat være koncentreret om mulighederne for samlokalisering af boliger og erhverv, omdannelse af ældre erhvervsområder og tilpasning af arealudlæg i byernes udkant til fremtidige erhvervs lokaliseringsønsker. Udvalget skal herunder se på kommunernes muligheder for at styre erhvevsudviklingen. Udvalget sigter ikke efter en centralisering af beslutningerne, som i stedet skal ligge så decentralt som muligt. Udvalget vil således i sit arbejde bestræbe sig på at finde løsninger, hvor helhedsinteresser varetages samtidig med at valg og handling foretages lokalt.