Erhvervsministeriet: Indhold 1. Baggrund I modsætning til bypolitikken sigter erhvervspolitikken på at give virksomhederne de bedste rammebetingelser - uanset hvor i Danmark, de befinder sig. Erhvervspolitikken sigter altså ikke specielt mod byerne. Udgangspunktet i det følgende er, at globaliseringen og den teknologiske udvikling i disse år får stor betydning for byernes udvikling. Det betyder nye udfordringer for byerne, hvis de skal klare sig i konkurrencen om at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Og det stiller krav til politikerne om at gå nye veje med henblik på at sikre en positiv erhvervs- og byudvikling.
2. Globaliseringen har betydning for
byernes udvikling I den anden halvdel af det 20. århundrede har der imidlertid været en stigende tendens til, at industrien er "flyttet vestpå". Lavere grundpriser - og i et vist omfang også lønninger - har gjort det attraktivt at flytte fra byerne til mindre befolkede områder. Resultatet blev, at en række byer oplevede problemer i form af lav vækst, høj arbejdsløshed og en stigende grad af sociale problemer. Den tendens er nu ved at vende. Globaliseringen og den teknologiske udvikling giver i disse år byerne nye udviklingsmuligheder: Globaliseringen betyder, at verden bliver mindre. Verdenshandlen stiger. Virksomhederne danner netværk om produktion, udvikling og salg på tværs af grænser. Og flere og flere virksomheder lægger hele eller dele af deres produktion i udlandet. Det drejer sig om at få den bedste og mest effektive service - og så til den rigtige pris. Virksomhederne handler globalt men tænker samtidig lokalt. Virksomhederne lokaliserer sig i dag i høj grad efter, hvor der er de bedste betingelser for fortsat udvikling og vækst. I den globale økonomi er det blevet tydeligt, at byområderne i kraft af kulturelle og økonomiske forudsætninger udvikler deres egen identitet. De regioner som fastlægger en fremtidsorienteret strategi, og som formår at føre strategien ud i livet, står godt rustet i den internationale konkurrence. Værdierne i et levende bymiljø, en stærk infrastruktur og et godt miljø vægtes højt. Det gælder ikke mindst for virksomheder indenfor videnstunge erhverv, hvor muligheden for kunne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft - både fra andre dele af landet og fra udlandet – er afgørende. Rekrutteringsmulighederne vurderes som mere positive, hvis virksomheden er placeret i en levende og smuk by - som bypolitikken stræber mod - end hvis virksomheden er placeret i en socialt belastet og/eller kulturelt "død" by. Samtidig betyder den teknologiske udvikling en ændring i erhvervsstrukturen. Industrien bliver i stigende grad automatiseret og mindre arbejdskraftintensiv. Væksten i beskæftigelsen skal findes i servicesektoren, der i dag er den største sektor i Danmark. Foreløbige opgørelser viser, at den private servicesektor står for 42 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Hertil kommer, at den offentlige sektor står for yderligere 30 pct. af beskæftigelsen. Samlet arbejder syv ud af ti danskere inden for service. Samtidig er servicesektoren den eneste sektor, der har formået at øge beskæftigelsen over de sidste ti år. Mest markant er udviklingen i den private del af servicesektoren, der i dag beskæftiger 6,5 pct. flere end for ti år siden. Og servicesektoren spiller i dag en betydelig samfundsøkonomisk rolle. Servicevirksomheder er ikke en homogen masse. Som eksempler kan nævnes videnservice, detailhandel og rengøring. For forbrugerorienterede servicevirksomheder er en placering tæt på kunderne vigtig. Det skaber kontakt og letter levering af ydelsen. Det gælder således fx detailhandel, cafeer, taxa, banker, grønne bude mv. Og her er en placering i en levende bydel attraktiv, fordi den helt automatisk skaffer kundekontakt. Samtidig udgør disse erhverv selv et attraktivt element i bymiljøet. Servicevirksomheder har samtidig også behov for arbejdskraft. Den arbejdskraft vil være til rådighed i byerne - og en central placering af arbejdsstedet vil være en fordel for arbejdskraften, som derved typisk vil kunne få et arbejde tæt ved boligen, og derved kunne spare transporttid. Samtidig har servicevirksomhederne typisk en anden og mindre belastende miljøprofil end fremstillingsvirksomheder. Det betyder, at hensynene til det omgivende miljø - beboelsesområder og andre virksomheder - er færre i dag - hvilket giver flere muligheder, når en virksomhed skal vælge, hvor den vil placere sig. Ovennævnte ændringer i erhvervsbetingelserne giver nye muligheder for en positiv erhvervsudvikling i byområderne. Attraktive byområder tiltrækker virksomheder, skatteborgere og turister. Samtidig kan en positiv erhvervsudvikling bidrage til en positiv bypolitisk udvikling. Dermed er der mulighed for at skabe en positiv udviklingsspiral.
3. Øget konkurrence mellem byerne Udfordringen for byerne er blandt andet at:
4. Nye samspilsmuligheder - krav -
til by- og erhvervspolitikken I det følgende redegøres der kort for eksisterende erhvervspolitiske initiativer med bypolitisk relevans, hvorefter der ses nærmere på udvalgte nye samspilsmuligheder mellem by- og erhvervspolitikken.
4.1 Status for erhvervspolitiske
initiativer med bypolitisk relevans Der er tale om udvalgte initiativer, idet enhver ordning, som sigter mod at fremme erhvervslivets vilkår, i større eller mindre omfang selvfølgelig kan siges at have relevans for byerne. Ingen af de erhvervspolitiske rammeordninger sigter specielt mod byerne som geografisk område. Som det fremgår af bilaget, så medvirker søfartsskolerne til at fastholde beskæftigelse og kompetence i byer i yderområder. Der er tale om murstensinitiativer, som også har indflydelse på bybilledet det pågældende sted. Endelig trækkes der mennesker til, som kan give liv i området. På turismeområdet er aktiviteterne ofte helt afhængige af, at der eksisterer en by - og at den er attraktiv. Endvidere er det, som er attraktivt for en turist, så godt som altid også attraktivt for en fastboende. Især hvis turisterne bidrager til at skabe det nødvendige kundegrundlag, for at en aktivitet kan løbe rundt. Danmarks Turistråds aktiviteter har brug for - og kan i et vist omfang medvirke til - attraktive byer og miljøer. Renoveringen af Langelinie og den veletablerede krydstogtturisme er langt hen ad vejen et spørgsmål om hønen og ægget, hvis man vil konstatere, om restaureringen er sket af hensyn til københavnerne eller turisterne. Endelig er har initiativerne på erhvervsfremmeområdet stor betydning for udviklingen af rammebetingelserne for erhverv i byer. Nogle af disse initiativer - som fx udviklingskontraktordningen - er endvidere direkte anvendelige med et bypolitisk sigte.
4.2 Nye samspilsmuligheder Globaliseringen betyder, at byerne skal ruste sig til en større grad af specialisering. Virksomheder i en industri ser i stigende grad en fordel ved at placere sig i nærheden af hinanden – i klynger. Baggrunden herfor er blandt andet forbedret adgang til viden, netværk og nøglemedarbejdere. Hvor virksomheder inden for de videnstunge erhverv tidligere har holdt kortene tæt til kroppen, lægger disse virksomheder nu vægt på muligheden for videndelingen med andre konkurrerende og beslægtede virksomheder. En fysisk placering tæt ved andre sådanne virksomheder er derfor attraktiv. Udgangspunktet for en positiv udvikling i et byområde er i denne situation, at der lokalt og regionalt - og gerne i dialog med de statslige myndigheder - udarbejdes tilbundsgående analyser af områdets erhvervsøkonomiske styrker og svagheder. Analysen skal udgøre fundamentet for udarbejdelsen af en strategi for, hvad området skal satse på. For alle områder kan ikke være gode til det hele. Aktiviteter og investeringer skal målrettes mod netop de erhverv, der kan bringe vækst og beskæftigelse til det enkelte byområde. Strategien skal udarbejdes i dialog med fra borgere, virksomheder og aktører, så alle er enge om at trække i samme retning. Som et konkret eksempel på et strategiarbejde kan nævnes, at amterne i Hovedstadsregionen i samarbejde med Erhvervsministeriet har udarbejdet en analyse af og en strategi for Hovedstadsregionens udvikling. Den erhvervsøkonomiske analyse dokumenterede, at Hovedstaden var særlig stærk inden for bl.a. områderne IT, bioteknologi/medico og turisme. Der blev i forlængelse heraf bl.a. taget initiativ til at etablere et dynamisk IT-miljø i den nye bydel Ørestaden, til en Bioteknologisk Innovationspark og til aktiviteter, der kan medvirke til at markedsføre regionen indadtil og udadtil. På tilsvarende vis er der nu igangsat et arbejde med at udarbejde en erhvervsredegørelse for Jylland og Fyn. Projektet, der er blevet til på initiativ fra de jyske og fynske amter og med støtte fra Erhvervsministeriet, skal kortlægge eksisterende og mulige styrkepositioner for erhvervslivet med henblik på at afdække behov og fordele ved et øget samarbejde mellem de jysk/fynske amter om erhvervspolitik. Redegørelsen forventes at blive færdig i maj 2000 og vil give et analytisk grundlag for, at der udarbejdes en fremtidsorienteret strategi. Hovedstadsområdet og Jylland/Fyn redegørelsen er kun eksempler på projekter. Erhvervsøkonomiske analyser og strategier kan med fordel også benyttes i mindre områder. Det afgørende er, at aktørerne går sammen om at analysere grundlaget for deres område og på baggrund heraf udarbejder en realistisk og fremtidsorienteret strategi. Planlægning Planlægningen spiller en afgørende rolle for by- og erhvervsudviklingen. Planlægningen har blandt andet til formål at bevare byernes kvalitet, beskytte landskaber og sikre en miljømæssigt forsvarlig udvikling. Miljø- og Energiministeriets forslag til landsplanredegørelse "Lokal identitet og nye udfordringer" har været til offentlig debat fra april til juni i år og forventes fremlagt endeligt sidst på året. Redegørelsens fokus er samspillet mellem by-, erhvervs- og trafikudvikling. Således ønskes byernes arealanvendelse effektiviseret og gerne minimeret. I lyset af den faktiske erhvervsudvikling - mere serviceerhverv, mindre og renere industri - synes der at være behov for at revurdere de udlagte erhvervsområder. Det skyldes, at der i dag er udlagt ca. dobbelt så stort et areal til erhvervsområder, som der faktisk anvendes. Redegørelsen lægger op til, at reglerne for arealanvendelse skal følge det hidtidige princip om klar skelnen mellem land og by. Endelig sigter man mod at en effektiviserering af færdselsinfrastrukturen skal medvirke til et mere miljøvenligt transportarbejde. Som noget nyt behandler redegørelsen behovet for samspil mellem erhvervsudviklingsstrategier og den fysiske planlægning. Samspillet skal give et mere nuanceret billede af, hvilke krav virksomhederne stiller til deres fysiske omgivelser. Det vil give bedre muligheder for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel. Målet med samspillet er en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige og økonomiske hensyn bringes til at spille sammen i udviklingen af de enkelte egne i landet. Et samspil som man finder, Danmark skal leve af i den internationale konkurrence. Det er samtidig vigtigt at være opmærkmsom på, at planlovgivningen fra flere side er blevet kritiseret for at være for detail-regulerende. Hvis byerne skal kunne tiltrække fremtidens virksomheder, er det vigtigt, at der både fra statslig, regional og lokal side vises vilje til at gå nye veje i planlægningen. Øvrige relevante projekter Der arbejdes i Erhvervsministeriet med serviceerhvervene og andre by-relevante erhverv i flere sammenhænge:
Bilag 1. Søfartsstyrelsen Som et resultat af Søfartsstyrelsens maritime udviklingsprojekt om Øresundsregionen blev der i december 1998 stiftet et Maritimt Udviklingscenter. Centret skal drives af danske og svenske firmaer med tilknytning til det maritime kompleks. Centret skal prioritere en række strategiske indsatsområder med henblik på at skabe vækst og dynamik for regionens virksomheder, tiltrække aktører fra andre regioner og øge mulighederne for etablering af nye maritimt relaterede virksomheder og institutioner i regionen. Som et strategisk indsatsområde vil der formentlig blive peget på etablering af et maritimt kontor- og kongrescenter. Flere af regionens maritime aktører har et aktuelt behov for moderne og større lokaler. Samtidig er der behov for et større udbud af velegnede konferencelokaler i regionen nær de infrastrukturelle knudepunkter i Kastrup (lufthavnen og Øresundsbroen). Søfartsuddannelser i det sydfynske område Søfartsstyrelsen har i de seneste år investeret betydelige midler på styrelsens uddannelsesinstitutioner i Svendborg. Der har således været tale om en prioritering af Svendborg-området, hvor søfart traditionelt set spiller en stor rolle. Konkret er der sket en udbygning af Svendborg Navigationsskole og Svendborg Maskinmesterskole, samt etableret et helt nyt simulator-center, hvor der er investeret i såvel en tilbygning som i højteknologisk simulatorudstyr. Både navigationsskolen og maskinmesterskolen har anvendt lokale arkitekter, og der har været lagt stor vægt på smukke bygningsmæssige løsninger inden for de givne økonomiske rammer. Søfartens uddannelsesinstitutioner uddanner både studerende og erhvervsaktive søfarende, som gennemgår efteruddannelseskurser på skolerne, hvilket har været med til at fastholde Svendborg som en aktiv uddannelsesby. Maritim sundhedsekspertise i Fanø-Esbjerg området Søfartsstyrelsen har valgt at koncentrere den maritime sundhedsfaglige ekspertise i Fanø-Esbjerg området. Søfartens lægelige ekspertcenter (Radio Medical) er således placeret på Esbjerg Centralsygehus. Og styrelsen har etableret et Center for Maritime Sundhedsuddannelser på navigationsskolen på Fanø, hvor både studerende og erfarne søfarende modtager henholdsvis grunduddannelse og efteruddannelse. Derudover har Søfartsstyrelsen og Søfartsmedicinsk Institut på Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg et tæt samarbejde. Også i dette område har der været tale om at understøtte et i forvejen aktivt maritimt uddannelsesmiljø. Simulatorcentret DanSim ved Dansk Maritimt Institut i Lyngby Søfartsstyrelsen har i et offentligt-privat samarbejde med Dansk Maritimt Institut (DMI) etableret et maritimt simulator-center ved Hjortekær i Lyngby. Bygningen ejes af Søfartsstyrelsen, indmaden (simulatorer m.v.) af DMI. Søfartsstyrelsens navigatørstuderende trænes som en obligatorisk del af deres grunduddannelse på simulator-centret. Endvidere foregår der efteruddannelse af erhvervsaktive navigatører, og endelig forskes i og udvikles der bl.a. simuleringssoftware. Centret er tegnet af Henning Larsens Tegnestue med det formål at give DMI et arkitektonisk løft og en konkurrencefordel. Bygningen har netop modtaget en præmiering af Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Danmarks Turistråd.
Udviklingen af by- og erhvervsturismen har igennem en årrække været et centralt element i regeringens turismepolitiske strategi. Opgaven er at tiltrække turister, der har et relativt højt døgnforbrug, der har mulighed for at rejse uden for højsæson, og som benytter overnatningsfaciliteter med en høj beskæftigelseseffekt. Weekend- og city break samt erhvervsturisme falder inden for denne kategori. By- og erhvervsturismen er især interessant i bypolitisk sammenhæng fordi:
Danmarks Turistråd spiller en væsentlig rolle i forhold til udviklingen af bl.a. byturismen. Danmarks Turistråd skal bl.a.
Konkret gennemfører Danmarks Turistråd image- og produktmarkedsføring på turismeområdet og denne omfatter i væsentligt omfang også markedsføring af København og Hovedstadsregionen. Aktiviteterne omfatter bl.a. presse- og PR arbejde, markedsføring over for salgs- og agentled, udvikling af markeds- og produktviden og iværksættelse af kampagner og messeaktiviteter på de større markeder for såvel ferie- som erhvervsturisme, herunder MICE-markedet (Meeting, Incentives, Conferences, Exibitions) og markeder for faglige studieture. Danmarks Turistråd er involveret i et DT-SAS-WoCo-projekt, der er et samarbejdsprojekt mellem SAS, WoCo og DT, der har til formål dels at markedsføre og profilere København som weekend og feriedestination dels at markedsføre København som international destination for erhvervsturismen. Projektet gennemføres i perioden 1998 til 2001. De otte regionale turismeudviklingsselskaber fungerer som centre for offentligt-privat samarbejde om produktudvikling og markedsføring af dansk turisme baseret på regionens egne produkter og markedsmæssige muligheder. Selskaberne styrker og koordinere udviklingsindsatsen via et tæt samspil mellem virksomheder, amter, kommuner, kulturinstitutioner, organisationer og lokale foreninger. Udviklingsselskaberne dækker mange større og mindre byer. Alle selskaber gør en indsats i forhold til at tiltrække f.eks. erhvervsturister, kulturelle aktiviteter, festivaler. Som eksempler herpå kan nævnes Green City, Århus Festuge, Tønder Festival, Jul i København. WoCo har selv, og i dialog og samarbejde med en række andre institutioner, virksomheder m.m., igangsat en lang række projekter/netværk, der har til formål at fremme bl.a. oplevelsestilbuddet, Hovedstadsområdets synlighed og tilgængelighed. Eksempler herpå er "Destination Wonderful Copenhagen, Meetingplace Wonderful Copenhagen, Cruise Copenhagen Network, Københavns City Center m.m. og herudover har Wonderful Copenhagen i eget regi igangsat en lang række udviklingsprojekter. 3. Erhvervsfremme Styrelsen Regionalpolitik. Når ministeriet opstiller en erhvervspolitisk strategi for en region, som det f.eks. blev gjort på Lolland i samarbejde med lokale aktører, spiller bypolitik også ind. Det blev således fremhævet, at bosætningspolitik i form af tilstedeværelsen af attraktive boliger m.v. er afgørende for Lollands fremtidige udvikling. Offentligt - privat samarbejde. Som et eksempel på en ordning, der udmønter sig i konkrete bypolitiske initiativer, kan udviklingskontraktordningen nævnes. Udviklingskontraktordningen blev iværksat i 1994 som et nyt erhvervspolitisk instrument for at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor gennem udvikling og leverance af nye kommercielle produkter og serviceydelser. Målet med ordningen er at udnytte offentlig viden og kompetence, hvilket dels forventes at øge forretningsgrundlaget og beskæftigelsen for de private virksomheder, der deltager, og dels forventes at give det offentlige bedre produkter og serviceydelser. Dermed kan den offentlige sektor, gennem en kvalificeret efterspørgsel, være drivkraften bag innovation, der kan udnyttes kommercielt. Udviklingskontraktordningen indebærer, at der kan ydes medfinansiering til offentlige institutioners meromkostninger ved at indgå aftaler med private virksomheder om udvikling af nye produkter og serviceydelser. Ordningen muliggør medfinansiering af fire forskellige typer projekter: Kommercielle udviklingskontrakter, almennyttige udviklingskontrakter, forundersøgelser og feasibility-studier. Der er brede muligheder for at knytte udviklingskontraktordningen til regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan i det omfang den indeholder erhvervspolitiske aspekter og vedrører samspil mellem den offentlige og private sektor. Allerede nu har der været flere konkrete projekter under ordningen, som gennem kombinationen af offentlige og private kompetencer har givet muligheder for at styrke kommercielt orienterede aktiviteter inden for bolig- og byområdet. Eksempelvis har Forskningsministeriets Byggedirektorat for nyligt i samarbejde med en privat leverandør igangsat en almennyttig udviklingskontrakt om udvikling af en ikke-destruktiv metode til betonrenovering. Metoden er ny og erstatter den eksisterende metode, som bygger på borthugning af beskadiget beton, hvilket medfører betydelige støv og støjgener for beboere i områder, hvor renoveringen finder sted. Det vil med den nye renoveringsmetode bl.a. være muligt at opretholde de arkitektoniske værdier i ældre dansk betonbyggeri på et økonomisk attraktivt grundlag. Et anden eksempel er Århus Kommune, som sammen med flere private leverandører har igangsat et projekt , "Det Tænkende Hus". Det er et feasibility-studie, som skal belyse mulighederne for at udvikle et anderledes bofællesskab for handicappede, udviklingshæmmede og ældre. Bofællesskabet skal være en fleksibel boligløsning til flere typer af beboere, som ved hjælp af højteknologiske hjælpemidler vil gøre beboerne så selvhjulpne som muligt. Bygningsmæssigt ønsker man at inddrage økologiske materialer og løsninger i så vid omfang som muligt. Desuden kan nævnes Nørager Kommune, som i samarbejde med en række større private virksomheder har gennemført et feasibility-studie om "Danske Bomiljøer". Projektet har sonderet mulighederne for at etablere et boligudviklingscenter med det formål at skabe offentligt/privat samspil om udvikling og eksport af dansk viden og produkter på boligområdet. Centret er nu etableret og fungerer både som boliglaboratorium og konferencecenter. Centret er tillige en god mulighed for virksomheder, som kan udstille og markedsføre deres produkter via centret og det omfattende netværk, som er skabt omkring det. Herudover kan nævnes Vejle Kommune, der i samarbejde med flere ingeniør- og arkitektfirmaer har igangsat en kommerciel udviklingskontrakt om udvikling af støjbegrænsende facadeløsninger. Projektets formål er at udvikle løsninger, hvor bygninger med åbentstående vinduer overholder det maksimale støjniveau. Gennem anvendelse af arkitektonisk nytænkning er det allerede lykkedes at frembringe tilfredsstillende støjreducerende løsninger, der også visuelt opfylder et højt æstetisk niveau. Endeligt er der Bygge- og Boligstyrelsen, som i samspil med en styregruppe bestående af flere virksomheder har igangsat et forprojekt, "Projekt Hus", der har til hensigt at sondere mulighederne for at udvikle og afprøve nye og fleksible bygningstyper og komponenter af høj kvalitet. Forprojektet skal danne grundlag for en ansøgning til en almennyttig udviklingskontrakt, hvor det egentlige udviklingsarbejde skal igangsættes. Det forventes, at byggesektoren vil have stor kommerciel interesse for det samlede projekt. Projektet er tillige led i en større erhvervspolitisk satsning, som skal styrke byggeriets innovationsaktivitet og nytænkning Strukturfondsmidler Udover de statslige ordninger kan det nævnes, at EU med sine strukturfondsmidler støtter gennemførelse af byudviklingspolitik. Fællesskabsinitiativet URBAN er netop etableret for at finde løsninger på det alvorlige samfundsproblem, som krisen i adskillige storby-kvarterer udgør. I Danmark er det Erhvervsfremme Styrelsen, der deltager i implementeringen af initiativet. Konkret er ca. 11 mio. kr. givet til et "Center for bæredygtig byudvikling" i Aalborg. Projektet løber til og med 1999. Målet med centeret er at udnytte Aalborg-områdets samlede miljømæssige potentialer til en ny erhvervs- og beskæftigelsesmæssig udvikling og at tilføre den omliggende bydel en udviklende kraft og et udgangspunkt for miljøforbedringer i bydelen. Bydelen er et kvarter omkring en nedlagte cementfabrik. Centeret skal være et startskud til omdannelse af et nedlagt industriområde til et nyt byområde opbygget efter byøkologiske principper. Selve centeret skal være et videnscenter for bæredygtig byudvikling. Centerets aktiviteter fokuserer på industriel udvikling, borgerinddragelse og økologi i bydelen. Andet Endelig kan nævnes erhvervsfremme-initiativet "Proces- og Produktudvikling i Byggeriet", som blev igangsat 1995 i samarbejde med By- og Boligministeriet (løber til udgangen af 2001). Initiativet sigter mod at styrke byggeerhvervets konkurrenceevne med proces- og produktudvikling, højere produktivitet og et mere integreret samarbejde. Flere udviklingsprojekter og forsøgsbyggerier, der omhandler produktudvikling er her af relevans for byudviklingen, idet der lægges vægt på kvalitet i byggeriet samt miljø- og ressourcemæssige egenskaber i relation til miljøforbedringer, indeklimaforbedringer samt energi og ressourcebesparelser. Eksempelvis udvikler et af de fire konsortier i programmet et træbaseret byggesystem til boligbyggerier i flere etager. Træ anvendes i den forbindelse som en fornyelig ressource, der giver mulighed for et fleksibelt og energibesparende byggeri med varierende boligformer og arkitektur.
|
