Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg, Sekretariatet: Indhold:
Om planlægning i Odense kommune v/planchef Bjarne Lundgaard og byplanchef Jørgen Boe, Odense kommune Den overordnede kommunale planlægning ligger i dag i borgmesterafdelingen, mens den øvrige kommuneplanlægning og lokalplanlægningen ligger i miljø- og teknikforvaltningen. Kommuneplanen revideres med afsæt i et fast hovedtema. Hovedtemaet for 1997- revisionen var bymidten og helhedsplanlægning for denne. Helhedsplanlægningen omfatter ikke kun fysisk planlægning, men også sociale og kulturelle elementer m.v. Temaet for den næste revision af kommuneplanen er Odense som uddannelsesby.
I Odense Kommunes erhvervspolitik har man i de senere år fået en tættere dialog med Odense Erhvervsråd og "11 kommune-samarbejdet", hvor der også samarbejdes mellem de 11 erhvervsråd. (Der er tale om Odense Kommune og omegns-kommunerne omkring Odense). Der er udarbejdet en ny strategiplan for Odense Erhvervsråd i samarbejde med mange organisationer og den koordineres med den igangværende kommuneplanrevision. Det betyder f.eks., at der i erhvervsplanen lægges vægt på teknologiformidling med forskellige konkrete projekter, bl.a. under et "viden til vækst program", der skal formidle kontakter mellem forskning og virksomheder. Der er nu gennemført 55 projekter inden for "viden til vækst programmet". Et andet eksempel er et eksport-transport projekt, der sigter på at lokke eksportvirksomheder med stort transportbehov til at lokalisere sig ved motorvejen i Odense, f.eks. i Højme-området eller erhvervsområderne i sydøst (se nedenfor). Der er 98.000 arbejdspladser i Odense kommunes 8.000 virksomheder og arbejdsløsheden er ca. seks procent. Arbejdsløsheden er ikke længere faldende. Der er sket et markant strukturelt skred i beskæftigelsen fra industri- til servicearbejdspladser, heraf mange offentlige. Således er der alene i Fyns Amtskommune med sygehuset i Odense og i Odense Kommune tilsammen 30.000 arbejdspladser. Der pendler hver dag 26.000 personer ind og 16.000 personer ud over kommunegrænsen. Halvdelen af indpendlingen kommer fra nabobyerne, men der har også været en stigende andel pendlende til og fra Sjælland siden færdiggørelsen af den faste forbindelse. Odense kommunes samlede byzonerareal er ca. 100 km2 eller 10.000 ha. Det samlede erhvervsareal svarer til ca. 20 procent af byzonearealet, i alt 1.900 ha. Heraf er de 1.800 i byzone og de sidste 100 ha i landzone. Der er i øjeblikket omkring 280 ha ledige arealer i det nye lokalplanlagte erhvervsområde i Odense kommunes syd-østlige bydel. Heraf er halvdelen udlagt til serviveerhverv, en sjettedel til lettere industri, og den sidste trediedel til industri. Kommunen ejer 230 ha af området. De miljørobuste arealer findes tæt ved motorvejen. F.eks. vil en fragtcentral inde i byen gerne flytte ud til motorvejen. Der har været en diskussion om at tilbageføre nogle af de ældre, mere spredt beliggende erhvervsarealer til andre byformål, for at få samlet erhvervsudviklingen i de nye store områder. Dette er ikke uproblematisk. Desuden er der pt. en meget stor efterspørgsel efter arealer. Når man anvender miljø-zoning skal man, alt andet lige, bruge mere areal samlet og hvis miljø-zoning skal fungere, skal byrådet kunne sige nej til virksomheder, der vil placere sig i de 'forkerte' zoner.
Rytterkasernen v. Pjentedamsgade/Østergade Eksempel på ældre erhvervsområde, som er konverteret til at rumme bolig, uddannelse og erhverv. Idag har Fyns Amt og Ernest & Young lokaliseret sig i området. Plejecenter med 66 boliger og ungdomsboliger er under opførelse i området. Rytterkasernen var appetitvækker til en rundtur til forskellige typer erhvervsområder i Odense, som repræsenterer forskellige typer af problemstillinger.
Området ejes af Thrige/Titan med i alt 3-4.000 medarbejdere. Virksomheden er nu spillet op i flere forskellige enheder, som aktualiserer udflytning. På grund af områdets gradvise omdannelse har der været problemer med udarbej-delsen af en samlet lokalplan for området, som kunne sikre acceptable miljøforhold. Denne lokalplan muliggøres nu, da sidste del af Thrige/Titan, Thrige Electric og pumper er på vej væk. Odense kommune har indrettet skattekontor i den gamle administrationsbygning. I en anden bygning er der etableret et tegnestuemiljø, hvor flere tegnestuer arbejder sammen i en åben plan tegnestue. Den sociale højskole er ligeledes lokaliseret på arealet. Som uddannelsessted er denne lokalisering attraktiv på grund af nærheden til stationen.
Odense Havn, som er kommunalt ejet, er den 8. største havn i Danmark med 2.5 mio. t over kaj om året. Vanddybden er 7,5 m. Der ligger omkring 70 virksomheder på havnens arealer med omkring 2.000 beskæftigede. Det er alene en del af virksomhederne , som ligger i havneområdet, som er direkte havnerelaterede med omsætning over kaj. Der er 15 ha ledige arealer. Den indre del af havnen er mest interessant ud fra et byomdannelsessynspunkt. Et af de helt centrale spørgsmål i den hidtidige omdannelse af havnen har været, hvordan de indre havnearealer kan integreres med bymidten og dialogen med havnens virksomheder om miljøforhold. De væsentligste miljøproblemer er støj og støv fra henholdsvis foderstoffirmaer, sten og grus virksomheder samt tung lastbiltrafik. En af de centrale barrierer for omdannelsen af den indre del af havnen er virksomhedernes frygt for mere strenge miljøkrav i forbindelse med integrationen af bymidten og den indre del af havnearealerne. Næste skridt i omdannelsen af havnen er at etablere en mere forpligtende dialog med de enkelte erhvervsvirksomheder om omdannelsen. Der er igangsat et nærmere planlægningsarbejde, der skal påvise omdannelsesmuligheder og problemstillinger i havneområdet. Dialogen med virksomhederne er særlig vigtig, fordi virksomheder som kan "tåle" den eksisterende miljøbelastning indtil videre ikke har ønsket at lokalisere sig i de indre havnearealer.
Glasvejkvarteret er et ældre industri- og boligområde centralt beliggende i Odense. Området var stærkt nedslidt før byomdannelsen blev sat i værk. Flere af de store tidligere industribygninger (kvægtorv, glasværk, slagtehus, frølager m.fl.) er bevaringsværdige. En af de første større forandringer i kvarteret var TV2s indflytning i det tidligere kvægtorv. Odenses offentlige slagtehus over for TV2 er købt af kommunen og udlejet til en række mindre virksomheder og institutioner. TV2 har købt de arealer, der ligger nord for TV2 mod banen med henblik på sikre plads til kommende udvidelser. I begyndelsen af 1990’erne blev der i et samarbejde mellem Odense Kommune og Miljø- og Energiministeriet og med EU støtte gennemført et udviklingsprojekt for området. En væsentlig del af projektet var at udvikle og afprøve nye supplerende virkemidler, herunder at opstille en handlingsplan med nogle attraktive enkeltprojekter, og at afprøve en mulig koordination af offentlige og private investe- ringer. Det tidligere Dæhnfeldt frølager er i dag ved at være færdigt ombygget til 55 se-niorboliger. Alle lejligheder har to vinduer til facader både udadtil og indad til den fælles gård. I stueetagen vil komme småbutikker, klinikker, bank, mv. Ændringerne på den gamle glasværksgrund har modtaget medfinansiering fra EU-DG-XVI under et program om bevarende byomdannelse. I Glasvejkvartereret er der nu almene boliger, herunder seniorboliger og ungdomsboliger, dels i nybyggede blokke, dels i ombyggede tidligere glasværksbygninger. Der er desuden undervisningsinstitutioner i de gamle industribygninger (kunsthåndværkerskole) ligesom glasværkets store skorsten er bevaret. Med facade ud til den ny kvarterpark midt i området er der ved at blive indrettet flere ungdomsboliger og børneinstitutioner i tidligere glasværksbygninger.
I erhvervsområdet ved Højme sydvest for Odense og umiddelbart syd for motorvejen ligger der blandt andet 2 - 4 blomstereksport-virksomheder, der benytter overskudsvarme fra Fynsværket lige som mange gartnerier i Odense-området gør. Der ligger også en stor afdeling af Micromatic, og et velbesøgt Scandic Hotel, der benyttes af besøgende i de mange virksomheder i området. Højmeområdet blev udbygget i 1980erne, og betragtes som stort set fuldt udbygget i dag. Til sammenligning er området ved Svendborgvej endnu kun delvist udbygget, mens området i Odense sydøst er lokalplanlagt til erhvervsformål, men endnu ikke byggemodnet.
I erhvervsområdet ved Svendborgvej er der i dag kun et restareal på ca. 40 ha, hvoraf de 15 ha allerede er reserveret. Andre virksomheder har også reserveret arealer, og reelt er der kun 10-15 ha tilbage. Der vil derfor snart være mangel på erhvervsarealer, og man overvejer at begynde byggemodning på det omtalte område i Odense Sydøst. Området ved Svendborgvej er reserveret til tunge erhverv iflg. miljøzoneringen. Således ligger her f.eks. en Phønix asfaltfabrik, der er sikret miljømæssigt, men alligevel er en lidt speciel nabo, der muligvis vil holde nogle virksomheder fra at flytte hertil. Thrige-Titan Electric er dog flyttet hertil i forbindelse med udflytningen fra midtbyen. Kommunen må opretholde et byggemodningsforskud for at være sikker på at kunne tilbyde erhvervsgrunde i alle tre zonetyper (serviceerhverv, lettere industri, industri).I området ved Svendborgvej er der afholdt meget store byggemodningsudgifter. Området er trafikforsynet fra Svendborgvej med bus og desuden med tog. Der er ikke målt på persontransporten, men der bliver sørget for, at der er busbetjening af området. Det er klart, at det betragtes som attraktivt, at der så langt fra byen er rigeligt med plads til parkering. Der bliver dog friholdt nogle grønne områder, der støder op til motorvejen. En motorvejsforbindelse til Svendborg er vedtaget i Folketinget, men endnu ikke under anlæggelse.
Området ligger umiddelbart til motorvejen, hvor der vil blive etableret ny frakørsel. Der er 6-7 km til Odense centrum. Der er 280 ha endnu ikke ibrugtaget er-hvervsareal, hvoraf kommunen ejer de 230 ha. Det er planlagt at udbygge området i tre etaper. Pt. laves der VVM-redegørelse i amtet om en Ringvej 3, som er en fortsættelse af den planlagte Svendborg-motorvej.
Frokost med Odenses borgmester Anker Boye Formanden skitserede udvalgets hovedopgaver og udvalgte løsningsmuligheder. Efter en kort uddybende diskussion gav borgmesteren udtryk for en bred enighed med hensyn til den fremlagte problembeskrivelse. Borgmesteren gjorde samtidig opmærksom på, at det set med kommunale øjne langt fra var ukontroversielle spørgsmål, udvalget skulle behandle. Der blev under frokosten blandt andet talt om Vollsmose-området, hvor Odense kommune sammen med en styregruppe (med deltagelse fra blandt andet By- og Boligministeriet) er ved at få udarbejdet en helhedsplan for området. Der var interesse for at Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg kunne holde forbindelse med Vollsmoseudvalgets arbejde. Der blev desuden talt om, at kommunernes indbyrdes konkurrence om at tiltrække investeringer og virksomheder måske er mindre nyttig, end hvis kommunerne hver især ville identificere sine særlige – og forskellige – styrker og særkender. En sådan specialisering mellem kommunerne ville formentlig være til gavn for alle kommuner. Man har gode erfaringer med arbejdsdeling og specialisering fra 11 kommune-samarbejdet på Fyn.
Vollsmoseområdet ligger ca. 2,5 km øst for Odense bymidte. Vollsmose er afgrænset af byens overordnede (4-sporede)vejnet, som danner en "firkant" på ca. 1 x 2 km, svarende til ca. 200 ha. Området rummer 11-12.000 indbyggere fra op til 80 forskellige nationaliteter. Området er opført efter en samlet plan, og ejes af 3 almene boligselskaber. Der foreligger en ældre byplanvedtægt, som detaljeret regulerer blandt andet anvendelsen, og planen er restriktiv i forhold til erhvervsanvendelse. Området rummer 2 skoler (og yderligere én er på vej), gymnasium, kirke, detailhandelscenter, diverse klubber og institutioner. Områdets fysiske fremtoning præges af store beplantningsbælter mod de omgivende veje, så bydelen delvis er usynlig. Der er tale om en typisk kransporsbebyggelse med gennemført trafikdifferentiering og store grønne områder i midten af bydelen. Fysisk har der været gennemført renoveringer, men f.eks. er indgangsforholdene stadig ikke løst ordentligt. Mange indgangspartier ligger gemt bag garageanlæg, hvilket medvirker til utryghed. Odense kommune er i gang med at udarbejde en helhedsplan for bydelen, som både skal omfatte større muligheder for erhverv i området, men i øvrigt en mere fleksibel anvendelse af området og en bedre udnyttelse af de alt for lidt brugte friarealer i områdets midte. Helhedsplanen skal også beskæftige sig med andre bypolitiske forhold, og det blev konstateret, at der tidsmæssigt er gode muligheder for gensidig inspiration mellem udvalgsarbejdet og kommunens arbejde. Det blev aftalt, at der holdes kontakt mellem kommunen og udvalget med henblik på at kunne bruge Vollsmose som case i marts-delbetænkningen og med henblik på, at overvejelser og diskussioner i udvalget kan bruges som en del af kommunens helhedsplanarbejde.
Udlæg af erhvervsareal på Fyn og konkrete eksempler (Langeskov og Ullerslev) v/Michael Kavin, Fyns Amtskommune, Miljø- og arealafdelingen Der er 32 kommuner i Fyns Amt og stor konkurrence kommunerne imellem. F.eks har 3 kommuner fremsat forslag om transportcentre langs den forventede motorvej Odense-Svendborg. Amtsrådet har ikke tradition for en kraftig regulering af kommunernes ønsker. Amts-rådets holdning har i nogen grad været, at der ikke sker så meget ved relativt store udlæg, idet arealerne bare ligger ubebyggede hen. Amtet mener ikke, at der skal sty-res for præcist, og at en kraftigere statslig udmelding ville have givet problemer. På den anden side ligger der ikke nogen vision bag de store arealudlæg, og der er en stor afstand mellem planlægningens rammer og mulighederne for at udnytte dem. Som eksempel nævntes, at 93 byer på Fyn nu har opnået status som "bymønster-byer". Det har traditionelt været vanskeligt at skabe en tilstrækkelig sammenhæng mellem regionplanlægningen og erhvervspolitikken. I forbindelse med forberedelse af regionplanrevisioner gennemfører amtet på et par måneder en runde til alle amtets kommuner. Denne runde fører i visse tilfælde til reduktioner i arealudlæggene. Ved amtets behandling af kommunernes ønsker tages bl.a. udgangspunkt i sektorinteresser som støj, grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af kystzonen, landskabelige hensyn, trafiksikkerhed, infrastrukturbarrierer, jordbonitet o.s.v. Det er i praksis næsten umuligt at tage hensyn til alle bindinger - og der må skæres igennem. (Skal man af støjhensyn holde en stor afstand til jernbane og motorvej eller opføre støjvolde, som kan reducere støjniveauet i de nye byområder tæt på bane og vej.) Ved passage af Langeskov og Ullerslev konstateredes, at Langeskov i et vist omfang kan tiltrække nye virksomheder, mens Ullerslev har én virksomhed under opførelse på et byggemodnet erhvervsareal, som har ligget ubebygget hen i 10 år. Langeskov har i dag ca. 170 ha udlagt til erhverv. Heraf er omkring 60 ha bebygget og ca. 110 ubebygget. Det svarer - hvis byggetakten i 1990’erne lægges til grund til ca. 50 års fremtidigt arealforbrug.
Omdannelsesprocessen på jernbane- og havnearealerne i Nyborg v/ udviklingskonsulent Henning Andersen, Nyborg Kommune Etableringen af den faste forbindelse over Storebælt har medført, at et knap 30 ha stort areal i den centrale del af byen kunne overgå fra jernbane- og havneformål til anden bymæssig anvendelse. I begyndelsen af 1990’erne blev "Udviklingsselskabet Nyborg A/S" dannet som et privat selskab bestående af 3 fynske firmaer, herunder Hans Jørgensen & Søn (i dag en del af Skanska). Nyborg Kommune indgik en samarbejdsaftale med udviklingsselskabet og DSB om de byplanmæssige, tekniske og økonomiske muligheder for en fremtidig byudvikling. Dette resulterede i fremlæggelsen af et strukturplanforslag i 1994. Parallelt og i dialog med udarbejdelsen af strukturplanen blev der for Nyborg Kommune i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet et kommuneatlas for Nyborg og en byarkitektonisk analyse for områderne omkring havnen. Sidstnævnte var et eksempelprojekt i forlængelse af Landsplanredegørelse 1992. Udviklingsselskabet fik option på arealet af DSB. Denne option udløber i 2002. DSB (Salg og Ejendomme) er stadig ejer af arealerne. Jordforureningen er kortlagt, men der er ikke foretaget en oprensning. Kommunens rolle har i forhold til disse arealer været planlæggende myndighed uden at gå ind i sagen økonomisk. Kommunens styringsmuligheder ligger således i kommuneplanen (tillæg fra 1997) og gennem lokalplanlægning. Der er en samlet byggemulighed på 170.000 m2, fordelt med 35-40.000 m2 boliger, ca. 110.000 erhverv (kontorer og lettere industri), 5-10.000 m2 butik samt 25.000-30.000 m2 kultur og offentlige serviceerhverv (herunder turisme/Danmarks Færgemuseum). I forhold til Nyborgs størrelse rummer arealerne en langsigtet udbyg-ningsmulighed - for boligernes vedkommende mindst 10-20 år. Der er endnu ikke opført bebyggelse på arealerne - måske påvirket af, at der løber en option til 2002. Som en del af projektet forudsættes anlæggelse af en kanal til en pris af ca. 15 mio. kr. Kanalen forudsættes at give en merværdi, som svarer til udgiften ved kanalens etablering, og udgiften skal dækkes ved grundsalg. Kommunen er gået økonomisk ind i den vestlige side af den gamle havn, og har købt arealer af (den kommunale) Nyborg Havn med henblik på en senere omdannelse til byformål, idet der på disse arealer stadig ligger nogle havnefunktioner. Nyborg Havn er i dag flyttet til Lindholm ved Kommunekemi. Havnen har gode udvidelsesmuligheder, og der overvejes et havnesamarbejde med Fredericia Havn, idet denne havn er klemt arealmæssigt, men har en stærk økonomi.
|
